Så kom stormen og gik i land i Danmark og hærgede somme steder med orkanstyrke. Ikke her hos os. Men længere syd på. Tagsten blæste ned, mure væltede, stilladser knækkede og træer blæste omkuld og lagde sig hen over veje og togskinner, lastbiler vælter og trafikken gik fuldstændig i stå til vands, til lands og i luften. Der skete omfattende skader. Mere end 100.000 skader er registreret på huse, veje og biler. Så nu skal der ryddes op og repareres. Det giver arbejde til håndværkere i byggefagene de næste uger og måneder. Det sætter gang i beskæftigelsen. Man forventer, at stormen kan udløse og frigive et beløb på op mod 4 milliarder som har ligget unyttige hen i forsikringsselskabernes gemmer. Det vil sætte gang i omsætningen og forbruget. Det vil skabe både fremgang og ud- vikling for den betrængte økonomi. Så en rask lille storm kan det samme som de beskæftigelsesfremmende initiativer, der bliver besluttet på Christiansborg. - Så hvorfor ikke ønske sig et par storme mere. Det vil kunne stabilisere og sikre vores velfærdssamfund i årene fremover.  

Vi siger det ikke højt. For man skal ikke træde på folk, som har haft bøvl og besvær og måske oven i købet selv har lidt skade på krop og sjæl. Men om et stykke tid. Når vi er kommet over det værste, så skal vi nok få tal at se, som dokumenterer de positive resultater af ugens storm. For den enes nød er den andens brød, som man siger. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det skal jo være skidt, for at det kan blive godt. Gode gamle mundheld rummer på sær måde grader af sandhed. En sandhed, som svarer meget godt til den måde vi tænker på.  

Vi er verdens lykkeligste folk. Det fastslås i en rapport fra FN fra 2012, som nu er udkommet på dansk med titlen " der er et lykkeligt land".  Man har stillet mennesker rundt om i verden de samme spørgsmål og bedt dem svare med et tal fra 1 - 10. Hvor lykkelig er du?  Hvordan har du det med tillid, tryghed, velstand frihed, arbejde, demokrati osv. - Og her ligger danskernes svar altså i top. Og det er ikke første gang, vi har fået denne topplacering. Så vi har det jo, efter vores egen mening, på en eller anden måde godt.  

Men placeringen giver også anledning til stor forundring. For vi er samtidigt det land, med langt det største forbrug af antidepressiv medicin, ( det er 9 - 10 % ) Med et rekordhøjt alkoholforbrug ( med en lille million, som indtager mere alkohol end det sundhedsstyrelsen angiver som grænsen til det skadelige ). Dertil kommer ensomheden, som opleves af op mod 20 % af os og af 5 - 10 % som en permanent situation.
- Hvorfor er det så, at vi har det så godt, når vi ikke har det.
- Er det fordi vi er for overfladiske? ( Lise Nørgaard)
- Er det fordi det er flovt ikke at kunne klare sig selv? (Anne Knudsen Weekendavis)
- Er det fordi, vi undgår at se livets barske realiteter i øjnene?
- Eller er det fordi vi satser alt på, at kriser og modgang skal kunne overvindes i vores højtudviklede velfærdssamfund. - Lægerne skal klare vore sygdomme. Socialvæsnet skal klare vore materielle problemer. - Psykologerne skal hjælpe os gennem vore kriser. - Videnskab og teknik skal finde løsninger på nutidens samfundsproblemer. - For det skal nok gå alt sammen. Slap dog af og tag det hele stille og roligt. - Spis, drik og vær glad. Evt citat med Joachim Stender.  

Jesus konfronterer os med et helt andet syn på tilværelsen i bjergprædikenen. Salige er de fattige, siger Jesus.
Salige er de som sulter.  
Salige er de som tørster efter retfærdighed.
Salige er de som sørger. 
Salige er de magtesløse.
Salige er de rene af hjertet.
Salige er I, som bliver forfulgt.  

Det er et helt andet syn på ondt, end det jeg beskrev i indledningen. For at gøre det tydeligt vil jeg opholde mig lidt ved ordet salig. Salig er den danske oversættelse af ordet " Makarios". I den nyeste bibeloversættelse bruger man i stedet ordet "heldig". - Heldige er de sultende, de sørgende. Tidligere har man også forsøgt sig med ordet "lykkelig". Lykkelig er den fattige og forfulgte. Men det går ikke. - Det bliver skingert: Der er ikke noget lykkeligt ved at sulte og tørste.  Der er ikke noget lykkeligt ved at miste sine kære. Så det bedste er nok at blive ved ordet salig. For lykken er lunefuld. Den er ligesom et spøgelse, som først er der, når den har været der, siger Søren Kierkegaard.  

Salig er noget vi er i kraft af Jesus. - Det er ham der gør forskellen. Der er ikke noget saligt ved at sørge. Det kan alle gøre. Det salige for den sørgende er at der er en trøst, nemlig det at Guds søn vil trøste os. Der er ikke noget saligt ved at være sulten. Det salige er, at han er kommet for at mætte os fysisk og psykisk, til legeme og sjæl. Der er ikke noget saligt ved at være magtesløs. Det salige er, at han vil befri dig for det, der binder dig og give dig den frihed, som han vil vinde til dig i Guds rige.  

Der er ikke noget saligt ved det onde. Det salige er Jesus. Han skaber salighed midt i al usalighed. Han tænder lys i mørket, håb i fortvivlelsen. Han åbner et rum midt i det onde, hvor man kan trække vejret frit på trods af det, som truer og tynger.   Han giver os et sted at leve i kraft af sin vilje til liv. Trods alle storme, trods alle nederlag, trods det uigenkaldelig mørke, som vil fjerne os fra hinanden og måske fra os selv. Jesus vil at vi skal leve.  

Jesus var kompromisløs i forhold til det onde. For ham var sygdom meningsløs. Derfor helbredte han de syge og uddrev dæmoner. ( hvad nu det end står for ). Det var for Jesus livet om at gøre at befri mennesket fra tilværelsens destruktive kræfter, fra sult, sygdom, foragt, griskhed, misundelse, skyld, skam. Han samarbejdede ikke med det onde. Heller ikke da han blev inviteret til i fællesskab med Fanden og vinde al magt på jorden. Han indrømmede ikke det onde blot en flig af positiv betydning og mening. Og han opfordrede os til at følge i hans spor og investere kræfterne til kamp for livet:   
Til den lamme sagde han, rejs dig, tag din seng og gå.
Til den skyldige sagde han: Gå bort og synd ikke mere,
Til slagsbroderen sagde han: vend den anden kind til.
Til den uforsonlige sagde han: Gå hen og forlig dig med din bror.
Til os alle siger han, Bed til din Gud og far og sig "fri os fra det onde".
Man kan ikke bruge Jesu forkyndelse til at give det onde en positiv rolle, som en skjult støttepædagog, som hvisker os i øret: Det skal nok gå alt sammen. Helt af sig selv. Det skal være ondt for at det kan blive godt.  Der kan for Jesus ikke blive tale om samarbejde med det onde på nogen måde.  

For Jesus er det onde ikke et skjult gode. Han tager det onde 100 % seriøst, som den kraft der kan smadre livet og lægge det øde. Og netop derfor kan man hos Jesus få hjælp til at forstå sig selv og den kamp mod det onde, som man må kæmpe hver dag.  

Han er vores frelser.  På en ganske særlig måde. - Han sidder ikke i himlen med sin livline kastet ud for at redde dem, som råber om hjælp. Han har ikke sit på det tørre, medens vi er ved at drukne i dødens dybe vande. Han kom selv. Og levede sit liv sammen med os. Han sparede sig ikke men gav sig helt og fuldt. Han kom for at være sammen med os, midt i livet midt i lidelsen for at kæmpe mod det, som ødelægger og tilintetgør vort liv. Med sin opstandelse fra de døde har han åbnet et frirum fra det onde, som vi kan træde ind i og være en del af, et frirum som åbner for værdighed og glæde, fyldt med tro og mening, midt i al sorg og meningsløshed. Det er et sagligt sted at være. Og den salighed gælder både dig og mig, hvad enten du sulter, sørger, er fattig forfølges, krænkes eller har mistet mund og mæle Det er en salighed, vi har i kraft af ham Og for den salighed siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.