Matt. 3,13 -17

Salmer : 192, 303, Sov du, 141, 441, 635, 321v6, 356

I faderens og sønnens og helligåndens navn. Amen

"En dåb, er fuld af håb."

Disse ord er indledningen på en af de sange som entertaineren Sigurd Barret har skrevet i forbindelse med sin turne med bibelfortællings-forestillinger for børn.

En dåb er fuld af håb. Det er den korte enkelte tese om dåbens betydning.

Men hvordan skal det håb, som dåben giver, nu nærmere beskrives, og ad hvilke veje skal vi gå for at nå dertil ?

En af vejene kan være, som vi skal i dag, at fordybe sig i beretningen om Jesu dåb.

Det er i dag Fastelavns søndag, indledning til fastetiden. Den store fest som i gammel tid blev holdt inden man skule i gang med den hårde fastetid med afsavn og reel faste. Fastetiden som forbereder mennesket til at kunne være modtagelig for påskens drama med Jesu korsfæstelse, død og opstandelse.

Også fra gammel tid har man placeret netop beretningen om Jesu dåb her på fest dagen ved indledningen til det.

Men hvad har Jesu dåb med Jesu korsfæstelse at gøre  ?  Jo ikke så lidt. Det er også det vi har markeret ved at synge salmen om Jesu korsfæstelse til indledning i dag :Hil dig frelser og forsoner.Ved Jesu dåb bliver han nemlig så at sige indsat til den rolle at være frelser og forsoner. Ved dåben bliver Jesus med guddomsrøst erklæret som Guds elskede søn. Han bliver altså ophøjet til at være Guds søn.Samtidig er der i netop det, at Jesus kommer til dåben et udtryk for en dyb ydmygelse, at han ydmyger sig selv.

Johannes, Jesu grandfætter, levede et ekstremt liv, nærmest som en slags vildmand i ørkenen, klædt i grove kamelhårsklæder og levede af hvad han kunne finde, græshopper og vildhonning.    Man må sige, at han udlevede, hvad man kunne kalde en konsekvent faste med afkald på bekvemmeligheder og nydelse.    Samtidig fik han et meget skarpt syn for det forlorne i den måde, vi lever mest på, et skarpt blik på, hvordan vi kan misbruge vores liv og evner, så vi kun tænker på at mele vores egen kage. Hvordan vi bruger de muligheder og ressourcer, vi har, på at skabe ulighed og konkurrence og strid frem for at sætte ting i gang, som kan bære god frugt. Det fik Johannes i sin afsondrede tilværelse et skarpt blik for.  Og han sagde det højt og skarpt uden at lægge fingrene imellem.  Det mærkelige var, at folk hørte det og følte sig ramt af det.  Folk begyndt at flokkes om ham derude  på de øde steder, for at lytte til ham. I skal vende om, sagde han til dem i skal omvende jer og blive døbt, så bliver den dårlige livsstil og livsvej vasket af jer og I kan begynde på en frisk.  Det var der mange der gerne ville, og han døbte dem i Jordanfloden. Det er her Jesus kommer ind i billedet. For en dag står han der pludselig og vil døbes sammen med alle de andre, der er kommet for at få vasket deres skæve og forkvaklede eksistens og livsførelse af sig.  Men Johannes kan med det samme se, hvad Jesus rummer. Han har også sagt til alle de, der kom til ham: Jeg døber jer med vand, men efter mig skal der komme en, som vil døbe jer med Helligånd.  Og da Jesus står der ved floden og beder om at blive døbt, kan Johannes med det samme se, at det er ham.   Og Johannes synes, at det er helt forkert, at han skal døbe Jesus, for hos ham er der intet forkvaklet. Jesus har et endnu mere gennemtrængende blik for, hvad der er  sandt liv end han selv, og han kan leve det.

Men Jesus vil døbes af Johannes. Han ydmyger sig og deler, skønt Guds søn vilkår med os mennesker, som konstant kommer til at formøble de bedste livsmuligheder og ødelægge livsglæden for os selv og andre. Han lader sig vaske i omvendelsens dåb sammen med alle os, der lever livet på syndens vilkår. Og netop idet han påtager sig at være med i vores menneskelige og ynkelige vilkår, da er Guds hellig ånd der til stede. Himlen åbner sig, og Jesus kan med Helligånden begynde sit guddommelige virke i verden. Og tilmed lader Herren sin røst lyde fra himlen: det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.    Vi kan sige, at Jesus her krones til at være himlens kongesøn netop ved at være menneske på jorden, ved at dele vores menneskelige vilkår og tage vores menneskelige svagheder på sig.

Jesu begynder herefter sin virksomhed som Guds søn i alt det, som evangelierne beretter om hans liv og hans ord.  Og han fører det til ende netop ved at gå i døden og dele det yderste menneskelige vilkår, vi har for vores tilværelse. Jesus dør, forpint og forladt af mennesker.   Ved at lade sig døbe med Johannes dåb, tager Jesus det første skridt hen mod sin korsfæstelse.Men efter hans opstandelse opstår der en ny dåb, en ny flod vi kan døbes i.

I den gamle salme Hil dig frelser og forsoner lyder det efter at Jesu korsfæstelse er beskrevet:

Dog, jeg tror, af dine vunder, væld udsprang til stort vidunder, mægtig til hver sten at vælte til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. Derfor beder jeg med tårer, led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte floden som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af. 

I første Mosebog hører vi om Paradisets have.  I den have vokser livets træ, og ved rødderne af dette træ udspringer en kilde, som bliver til fire floder, som løber ud og vander hele verden.

Vi kunne med et billede sige, at Jesu kors bliver et nyt livets træ, ved hvis fod der udspringer et nyt væld, en ny Jordan flod som vi kan blive døbt i med den nye dåb. Jesu dåb, helligåndens dåb.

I 1. Peters brev, som vi hørte lidt fra i begyndelsen af gudstjenesten, siger Peter : "Vandet er et billede på den dåb, som nu frelser jer ; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse.."

Vores dåb i Jesu navn er altså ikke som Johannes dåb en ren afvaskning af det snavs, som vores målløse livsførelse sætter på vor krop. Vores dåb er en pagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse, den er et løfte fra Gud, som er gjort tydeligt og ført igennem i Jesu opstandelse. Den er et løfte om, at Guds levende og livgivende  Helligånd er over og i vores liv, ja er hos os, selv når vores liv slutter.  Den er et løfte om at Gud vil være med os alle dage i alt, hvad vores liv kan byde os at skulle igennem. Den er et løfte om at Gud også vil se os som sit elskede barn.

Derfor er vores dåb fuld af håb, som det siges enkelt i sangen. Vores dåb er fuld af håb for fremtiden og livet. Gennem vores dåb giver Gud os en kilde af håb som kan flyde i vores årer og sætte os til at leve livet i kærlighed til Gud og hinanden.  

For det siger vi Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.