I ham brød lyset frem, synger vi i salmen, "En rose så jeg skyde". Midt i den mørke vinter, om nat ved Betlehem. Der sker noget med Jesu fødsel. Det er et vendepunkt. Lysets vendepunkt. Mørket fortrænges og lyset vinder frem.  

Mange bruger det med at tænde lys for de døde. Det kan være for en, som er blevet dræbt i trafikken. Eller for en, som er død af den meningsløse vold på åben gade. På gerningsstedet ser man ofte både blomster og lys. Sidste mandag var det et billede i min avis fra Newtown i Connecticut, som viser et par betjente i dyb sorg foran lys og blomster ved den skole, hvor en ung mand skød og dræbte 6 voksne og 20 børn i alderen 5 - 7 år.  

Hvorfor tænder man lys? Vel for at sige, at det hele ikke bare er lige meget. De døde betyder noget. Livet betyder noget. Vi vil ikke give efter for mørket. Vi byder det onde trods. Livet kan ikke slutte sådan. Der skal være lys. Lys i mørket.  

Også i julen tænder vi lys. Lyset hører sammen med Jesu fødselsdag. Den fejres af rigtig mange mennesker jorden rundt. Min og din fødselsdag fejres kun af ganske få. Dronningens fødselsdag er betydelig mere kendt i Danmark. Men Jesu fødsel bliver fejret som ingen andre. Det er en global begivenhed.

Profeten Muhammed har også en fødselsdag. Han har jo betydning for rigtigt mange.  - Men søger man efter Muhammeds fødselsdag på google opdager man, at der er stor uenighed blandt muslimer, om man skal fejre dagen eller ej: Mange imamer mener, at man lader være. Muhammed er jo et menneske. - Det er ikke ham, der skal fejres. Det er budskabet, der er vigtigt. Ikke profeten selv.    

Her bliver forskellen mellem kristendom og Islam meget tydelig. For den kristne er både budskab og person vigtig. Det er i ham, lyset brød frem. Jeg er verdens lys, siger Jesus. Man går fejl af Jesus og den kristne tro, hvis man alene hæfter sig ved hans ord. Han taler ikke kun om lyset, han er lyset. Lyset, der skinner i mørket og ikke bukker under for det. I ham mødes man af et overskud, en uimodståelig power, som åbner fremtiden og gør livet nyt. Jesus elsker med en livsforvandlende kærlighed.   

Jeg læste en gang en roman om en dreng, der var blevet blind. Han hed Marcus og var søn af en rig romer. - Penge var der nok af. Så familien hyrede en klog og vis mand med magiske evner, som hed Anjalis. Han skulle helbrede drengen.  

Straks Anjalis møder drengen, fortæller han ham, at han er en smuk dreng. Han berører ham med sine fingre og fortæller, at han kan se både med sine øjne og fingre. - Det skal du også prøve. Se mit ansigt og brug dine hænder. Og så må Marcus til at røre det anden menneske helt tæt på, - uden at det er forkert.

Derpå tager Anjalis ham med på tur og viser ham alting. Han fortæller om fuglene, træerne, vandet, blomsterne. Og drengen nyder opmærksomheden  og er 110 % opslugt  af alt det, som sker. - Han føler, han dufter, han rører, han hører og han forestiller sig alt det, han ikke kan se. Og en dag sker det... Han begynder at kunne se igen.  

Kærlighed og et bombardement af sanserne var det, der skulle til. - Folk opfattede det nærmest som et mirakel; som en troldmands hekserier. - Men sådan var det ikke for Anjalis.  Han opdagede straks, at den blinde dreng slet ikke ønskede at se.- Han følte sig til overs og uønsket.  Han var blevet blind af at blive overset.  

Historien er den, at Marcus mor blev gravid efter en voldtægt - selvom hendes mand var den skyldige. Hun kom til at hade sig selv som mor, og til at hade sit barn. - Og derfor fik hun Marcus passet af andre - Men drengen følte sig tilsidesat. Han skammede sig ved sig selv. Troede at han var både dum og grim. - Han kunne være krøbet i et hul. - Han ønskede mest af alt at gøre sig usynlig, så derfor blev han blind. - Såvidt romanen...Den som vandrer om natten.  

Hvis det er rigtigt, at man kan blive blind af at blive overset, af aldrig at blive positivt bemærket; så kan man også blive døv og stum af aldrig at blive talt med. - Og man kan blive kold og formørket af aldrig at blive lagt mærke til.  

I ham brød lyset frem, synger vi om Jesus. Han åbnede de blindes øjne og de døves ører. Han velsignede de små og tilgav de skyldige. Han kom de spedalske i møde og var sammen med de foragtede og udstødte. Hvad Anjalis var for den blinde Marcus, var Jesus for mennesker, han mødte. Han fortalte om Gud og Guds riges kærlighed og han var samtidig dette Guds riges nærvær lige nu i samværet med dem. Han har et overskud, som kan fylde deres liv med indhold og mening.  

Sarah Lund havde ikke det overskud. I ugevis fulgte vi hendes hæsblæsende forsøg på at opklare forbrydelsen.  Den stenrige skibsreder Zeuthens  datter Mille var blevet bortført. Vi så, hvordan det ene mord efter det andet skete for næsen af Sarah Lund. Først vicestatsadvokaten, så lægen på restmedicinsk institut. Skridt for skridt blev vi og Sarah Lund klar over, at forklaringen af disse mord skulle findes i drabet på en anden ung pige, som var blevet slået ihjel efter at være blevet misbrugt. Det var den egentlige forbrydelse, som gerningsmanden bag kidnappingen gjorde for at få hævn. Sarah Lund fandt morderen, - den rige skibsredder Zeuthens trofaste højre hånd. Hun konfronterede ham med sandheden og stillede ham til regnskab for mordet på den teenagepige, og sit sexuelle misbrug af forældreløse piger. Tag din straf, sagde hun. Og da han uden skam svarede tilbage, at hun aldrig ville kunne bevise det, tog hun sin tjenestepistol og likviderede ham. Sarah Lund havde mistet troen på retsstaten. Hun blev drabsmand for retfærdighedens skyld. Hun manglede tillid til samfundet. Ligesom gerningsmanden.

Han var far til den myrdede pige. Hans store sorg, store anger var, at han havde svigtet sin datter. Da hun havde brug for ham, havde han kun haft sig selv og sin karriere i hovedet. I fortvivlelse over hendes død havde han viet resten af sit liv til hævne sin datter for hendes retfærdigheds skyld. De to ligner hinanden, efterforskeren og gerningsmanden. De er fælles om at have svigtet i forhold til deres børn. I sit professionelle arbejde var Sarah Lund ambitiøst og lidenskabeligt optaget af sin opgave. - 100 %, uden plads til sin søn og hans gravide kæreste. Det er to fortællinger om underskud og svig som søges erstattet af en komprimisløs jagt på retfærdighed. - Retfærdighed i stedet for kærlighed.  

TV dramaet sluttede uden happy ending. I flyet bort fra Danmark fjernede Sarah Lund batteriet til sin mobiltelefon og kappede forbindelsen helt til sin søn, som just var blevet nybagt far. - Hun magtede det ikke. Der var intet at give af. Hun havde søgt retfærdigheden. Havde nået sit mål og sad tomhændet i sit flysæde, på vej bort fra sin søn, sin familie, sin kæreste, alt. Retfærdighedens vej fører til -  tomhed.  

Det Sarah Lund ikke har, og det gerningsmanden ikke har, det har han, som er verdens lys, og som kan fylde livet med glæde og kærlighed. Han ejede intet. Men han gav alt. Han blev født i en stald, svøbt i klude og lagt i en krybbe. Da han blev korsfæstet tog de hans tøj efter at de havde trukket lod om det.   

Det er ham, der er Vor Herre og frelser. Hans forkyndelse må ikke reduceres til smukke moralske principper om næste kærlighed. Det kan lynhurtigt blive til en søgen efter at blive god og retfærdighed ved egen kraft. - Det kan Muhammed og Buddha også hjælpe os med. Jesus er mere end en lærer. Han oplyser ikke kun om livet. Han er lyset og livet. I ham er det overskud af liv og kraft, der kan forvandle underskud til overskud. Evangelisterne fortæller om det. De fortæller om mennesker som blev helbredt, som blev fyldt med glæde, som hørte kaldet og fulgte ham. Som oplevede det vendepunkt og som overskred den tærskel, som førte fra mørket til lyset. Hvad er det vi taler om? Vi taler om kærligheden, som vi alle søger og higer efter. Fordi det er så svært. Fordi vi ikke ejer den. Og ikke kan erobre den, men må gives os igen og på ny. Han har den i sig. - Det overskud, som han gerne dele med os. Uden hensyn til retfærdighed eller rimelighed. Et overskud som ikke kan bruges op eller kvæles af hverken løgn, vold og mord. Et overskud, der folder sig ud i tilgivelse. Og som til sidst vil sprænge selv dødens bånd. Det er i ham, lyset bryder frem. Det lys skinner i mørket. Og mørket fik ikke bugt med det... Og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader Søn og Helligånd, du som var, er og kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.