For børn i alle aldre   

Sikke dog et glædeligt budskab.Det har vi lige sunget om. Budskabet om barnet der blev født.

De sidste mange aftener har jeg set Nissebanden i Grønland  og det er der måske også nogen af jer, der har.   Dér hører vi om en nissebande, der har så travlt med at ordne mange ting.   Men vi hører også om nogle andre - nogle ganske almindelige mennesker, som bor i en by, der hedder  Holme Olstrup, akkurat ligesom vi bor i en by der hedder Frederikshavn.   En dag får alle dem, der bor i Holme Olstrup en besked, og den får dem alle til at tænke : Sikke dog et glædeligt budskab!  Men hvad er det for et glædeligt budskab, de får ? Jo de får budskabet, at selveste julemanden er flyttet til Holme Olstrup. Julemanden er ellers sådan en, de kun har hørt om, der bor langt væk i Grønland.  Men nu er Julemanden flyttet til Holme Olstrup og bor lige midt imellem dem. De kan se ham og møde ham - sikke dog et glædeligt budskab, tænker de.  Og de skynder sig alle sammen hen til Fiffig -Jørgensens gård. For det er jo deres egen Fiffig-Jørgensen der er blevet til julemanden, for det er lykkedes ham at få fat i de to ønskesten, som, når man bruger dem og slår dem mod hinanden kan fremtrylle, lige hvad man vil. Fiffig                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              Fiffig har tryllet sig selv om til julemanden, og nu vil han som julemand give dem alt hvad de ønsker sig.   Sikke dog et glædeligt budskab tænker de alle, mens de står i en lang række og venter på, at det skal blive deres tur til at komme hen til julemanden og få lige hvad de ønsker sig. Den først dame, der kommer hen til Fiffig ønsker sig en kaffemaskine, og det får  hun,  men så kommer hun i tanke om, at hun også gerne vil have et fjernsyn,  men da hun får det, vil hun hellere have et der er større. Senere kommer turen til de to posthus assistenter Hansen og Hansen. De gør og tænker altid det samme, og er nogen rare fyre, der er gode venner. Men da den første Hansen ønsker sig en cykel, ønsker den anden Hansen sig en cykel der er smartere, og den først Hansen ønsker sig så en Motorcykel, og den anden Hansen ønsker sig en bil. De vil konkurrere om at få det fineste- og til sidst kommer de op at slås. Ja det ender med at alle folkene i Holme Olstrup kommer op at slås, og Julemand Fiffig må flygte ind i sit hus og låse døren mens de alle står derude og råber og vil have mere af ham.     

Sådan endte det, den dag alle folkene  havde sagt til hinanden : Sikke dog et glædeligt budskab, - vi har julemanden her hos os, vi kan ønske os alt til os selv. De kom op at slås, de var vrede og ikke det mindste glade.                              

Men vi har lige for lidt siden hørt og set en historie om nogle andre, som blev rigtig glade.Det var hyrderne på marken, der fik et glædeligt budskab af englen der sang for dem. Tænk sig de hyrder, der stod der midt om natten, og pludselig strålede det om dem, og de så engle lige for deres ansigt. Og da englen talte om en frelser og fred på jorden, da fik hyrderne på fornemmelsen, at det, de hørte her, kunne blive til glæde for alle folk, ikke bare dem selv.Og da de kom til stalden og så Jesus ligge der i krybben forstod de, at det da i hvert fald var et glædeligt budskab : Guds søn var født hos dem, lige der hvor de var i deres by og land på deres jord, som også er vores jord.   De havde fået ansigt på Gud i det barn. Før havde de måske mest tænkt på Gud som sådan en, der er langt væk et sted, de ikke kendte, men nu kunne de se hans søn lige her, hvor de var, og hvor de havde deres liv. Jesus blev ikke en, der sådan bare opfylder alle de ønsker vi kan fine på at sige vi har.    Men da Jesus blev voksen, blev han en, der lagde mærker til de mennesker, han mødte og så dem som de var. Han vendte aldrig ansigtet væk fra de mennesker, han mødte. Han så dem, og enten hjalp han dem med et eller andet, eller også gav han dem bare et blik eller et ord, der fortalte dem, at de også var en, som Gud kunne bruge og holder af. 

Hvis vi husker, at se ind i hinandens ansigter, så opdager vi, at der er andre mennesker, som vi er nødt til at gøre noget godt for. 

Og da hyrderne så barnets ansigt julenat og andre senere så Jesus som voksen, kunne de se, at  det var Gud, der viste sig for dem i ham. De kunne se, at Gud viser os sit milde ansigt i Jesus.  Det er det glædelige budskab vi hører juleaften, det er det glædelige budskab, vi holder fest for juleaften.  Og det er et glædeligt budskab, som ikke giver slåskamp om at få det bedste, dette er et glædeliget budskab, der giver fred. Fred i vores hjerte, fordi vi ved, at vi bliver set og elsket af Gud og han er tæt på os, og ved, hvordan vi har det.Og fred omkring os, fordi fred i hjertet gør det nemmere for os at opdage, at det andet menneske, jeg møder også er et menneske, som jeg kan være med til at gøre glad og hjælpe.

Sikke dog et glædeligt budskab.

Amen