Luk. 2, 1-14

Salmer : 99, 100, 98 - 114, 119, 118

I Faderens, sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Det er julemorgen. Vi er her for at fejre, hvad der skete i natten. En bestemt nat for godt et par tusind år siden.

For det var ikke en nat som de andre, som Johannes Johansen siger det i salmen(98), vi sang for lidt siden. 

Det var ikke en nat som de andre,
thi al skabningen holdt på sit vejr
og så engle i tusindvis vandre
rundt på jorden med stjernernes skær.
Denne nat blev et lyshav i tiden,
den har lyst gennem slægterne siden,
dengang Gud selv blev menneskets lys.  

Men hvordan er da de andre nætter? Hvordan er nætter?  Natten og mørket er til hvile for os -  til hvile for krop og sind. Natten vil vi helst tilbringe et trygt sted, hvor der er varme og en behagelig seng, og begrænset fare for forstyrrelser. Derhjemme er vel det sted, som mange af os er bedst tilpas med at tilbringe natten. Natten er til hvile for krop og sind. Men en del vil også kende natten som et tidspunkt, hvor der ikke findes hvile, fordi enten krop eller sind, eller begge værker og ikke giver en stund til hvile fra sig.

I sådanne nætter kan det være som mørket bliver endnu tættere, ja nærmest bundløst.  Man kan være som fortabt i mørket.     Der findes også vågenætter, hvor man våger over et kært menneske, som er sygt og behøver hjælp og nærvær.

Sådan er nætter: måske velsignede med hvile og genopbyggelse, måske urolige med smerter eller smertelige tanker. Måske er de fyldt af udholdende årvågenhed, mens trætheden rumsterer i alle celler.

Hvordan var nætterne for de hyrder, som vi møder i juleevangeliet? Ja, hyrderne havde i hvert fald ikke fornøjelsen af en lun seng i trygge omgivelser.   De var i det åbne land, ubeskyttede mod kulden, de måtte være årvågne over for farer som vilde dyr. Det har været vågenætter. Hvor tankerene hos hyrderne gik hen på sådanne nætter, kan vi ikke vide - der kunne vel være bekymringer for familien derhjemme eller bekymringer for at skaffe til dagen og vejen.

Sådan kan nætter være, når de er flest, men dette var ikke en nat som de andre.

Det var ikke sådan en nat, hvor det golde mørke har det med at suge menneskets blik til sig. Det var en nat, svanger med lys.

Og pludselig var det født: lyset i natten. Det manifesterede sig for de intet-anende hyrder med englevrimmel på himlen over deres mark og strålende lys af Herrens herlighed. Det manifesterede sig for dem ved det ord, der blev talt til dem direkte af Guds sendebud:

Frygt ikke! Se jeg forkynder jer er stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus; Herren.   

Sådan hører vi i juelevangeliet om den nat, der ikke var som de andre.

Men hvad var det nu ved den nat, som gjorde den til noget helt andet end alle andre nætter ? Hvad var det ved den nat, der gjorde, at den blev  "et lyshav i tiden, som har lyst gennem slægterne siden",  som  Johannes Johansens salme beskriver det ?  

Var det den helt overjordiske oplevelse hyrderne havde på marken med synet og lyden af de himmelske engleskarer? Nej, det kan ikke være det alene, som har tændt lys i tiden siden da. Mange forskellige mennesker har gennem tiden haft særlige oplevelser af, at Guds herlighed omstrålede dem, og det i sig selv har ikke kunnet være noget, der lyste  som et lyshav for alle mennesker til alle tider.  Sådanne oplevelser - sammen med hyrdernes oplevelse denne nat,  må alene stå for os som lysende tegn på det, som er den egentlige årsag til, at natten blev af en helt anden slags end andre.   Denne årsag er : virkeligheden i det, som englen forkyndte for hyrderne: At der er født en frelser på jorden, som er Guds egen søn.

Jeg vil mene, at hvert enkelt ord i englens besked har noget særligt og vigtigt at sige os.

"Frygt ikke", siger englen først. Når Gud kommer jorden nær, er det ikke noget, vi skal frygte for. Den besked, den har at give, er noget, som skal tage frygten ud af vore hjerter både nætter og dage.

"Se", siger englen derefter. Det her er noget for syns-sansen. Det handler ikke om noget, der er skjult i mørket. Når Guds søn fødes på jorden, er det meningen vi skal lukke øjnene op og se og sanse.

"Jeg forkynder jer", siger englen derpå.Det her er ikke en neutral meddelelse, men en besked, der er givet med lidenskab og som appellerer om at blive modtaget med anerkendelse. Samtidig har den en adresse: jeg forkynder jer. Det er ikke en almen orientering, men noget der gælder for lige netop jer, der nu hører det.    

"..en stor glæde, som skal være for hele folket", siger englen videre. Det er en glæde, som forkyndes, når Gud sender sit sendebud til mennesker. Han kommer ikke med bål og brand og trusler - men med ren glæde. En stor glæde endda. Det er ikke en lille glæde, som kun vare et øjeblik, men en stor glæde som varer ved og fylder ud i alle hjørner.  Og endelig er denne store, vedvarende glæde ikke tiltænkt et lille mindretal, den er tiltænkt hele folket: høje, lave, hyrder og konger, børn og gamle, mænd og kvinder, syge og raske,  glade og sørgmodige, israeliter, europæere og asiater.

Og så lyder endelig budskabets kerne : "I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus , Herren."

Kristus, Guds egen søn er født. Han er kommet til verden på samme måde, som vi alle kommer til verden, nemlig ved at blive født af en menneskemor. Dette er meget konkret.  Så konkret, at der også angives tid: i dag, og sted: i Davids by.

Kristus er født ind i de vilkår, som er vilkår i ethvert menneskes liv: At vi er født ind i en bestemt familie, at vi lever på en bestemt tid og et bestemt sted.  Fra dette udgangspunkt, fra Gud og fra hans fodfæste på jorden, er Jesus en frelser for os.

Denne glædelige og for os, der lytter,  løfterige begivenhed, er grunden til, at denne nat ikke var som andre. Denne nat er lyset født ind i alle jordens mørke nætter, ind i alle bekymrede og formørkede hjerter.

Mørket er stadig i menneskelivet og i verden, men det er ikke et bundløst mørke.  Gud selv er med os i mørket og er vores lys i mørket.

Hans liv her på vores jord, hans død og hans opstandelse er det lys, vi skal vandre ved ad de veje, som livet nu fører os igennem.

Denne nat var ikke som de andre, den blev et lyshav i tiden.  Og derfor fejrer vi julen med lys, med samvær og fest.  For vi vil tage englens opfordring op, da den sagde : Se. ! 

Når vi fejrer julefesten, når vi samles denne julemorgen, når vi nok engang lytter til evangeliets og englens ord om Jesu fødsel og denne fødsels betydning, da ser vi, da lukker vi øjnene op og opdager, at vi ikke er fordømt til uroligt mørke, men frelst til liv i lysets land. Fordi den nat ikke blev en nat som andre, er denne morgen heller ikke en morgen som morgener kunne være : morgener, hvor nattens mørke går med ud i dagen.  Nej, vore morgener skal være morgener, hvor lyset fra denne usædvanlige nat, er med os, både foran os og bag os. Vi kan bære lyset med os ud i dagen og dele det med den, som mangler lys. Gud selv er blevet menneskets lys, lad os sammenglæde os over det. Derfor kan vi sige: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen