Når vi holder gudstjeneste i dag læser vi både fra Det nye og Det gamle Testamente. Det er anderledes end i tiden før 1975, hvor der kun undtagelsesvist blev læst fra GT. Man tænkte vel, at vi med evangelierne og epistlerne har det væsentlige med. Men i dag tænker vi anderledes. Hvis den kristne tro først begynder med Jesu fødsel, bliver resultatet ikke alene afstumpet og forkortet. Det bliver utroværdigt. Verden har en historie før Jesus. Universet er blevet skabt flere milliarder af år før Kristi fødsel. Hvis frelsen sker alene ved troen på Kristus, har alle mennesker før Kristus levet forgæves. - Det er bare ærgerligt for dem kunne man sige. Og hvis den jord, som vi lever på, alene skal opfattes som en midlertidig opholdssted indtil vi kommer i himlen, så er jordens betydning reduceret til at være en lagerplads for forbrugsmaterialer, som efter brug har mistet sin betydning. Men kan det passe om den verden, som Gud skabte; Og Gud så at der var godt... At den ender på lodsepladsen. Med andre ord, hvis evangeliet alene er knyttet til troen på Kristus, som blev født julenat og som opstod fra de døde påskemorgen og efter 40 dage fór til himmels, så har vi mistet troen på den Gud, som har skabte verden og som vil fortsætte og fuldføre det, han har begyndt.  

Det gamle Testamentes betydning er, at vi bliver holdt fast på, at verden har en historie og at det er i denne historie, at Gud handler og griber ind. Jesu Gud er Abraham, Isaks og Jacobs Gud. - Det er den gud, som befriede jøderne fra slaveriet i Ægypten. Denne Gud har en plan om at samle alle jordens folk i et fællesskab fra øst og vest, fra syd og nord.  

Denne sammenhæng mellem GT og NT, mellem fortid, og fremtid er tydelig i den måde, de forskellige evangelister fortæller om julen på. Evangelisten Johannes begynder i et kosmisk perspektiv, som minder om skabelsesberetningen i GT. I begyndelse var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.  Dette ord bliver kød og tager bolig blandt os. Jesus begynder ikke sit liv med sin fødsel i Betlehem. - Han er med ved skabelsen. Han er Gud. Ved at bliver født bliver han en del af den verden, han selv har skabt. Så nu er de 3. Gud, Jesus og så den ånd som gør, at de kan nå hinanden. Ånden gør, at de to kan nå hinanden, Skaberen og den skabte, Faderen og Sønnen. Denne treenige Gud er med Jesus kommet ind i verden og forlader den aldrig igen. Efter Kristi Himmelfart bytter Jesus og Helligånden på en måde plads: Nu er det Ånden, der er sammen med disciplene. Men Gud har aldrig forladt verden igen. Det er i den skabte verden, frelsen sker.   

Og nu over til Lukas. Han er ikke så teoretisk, som Johannes. Men han har med juleevangeliet fortalt, at Maria fødte sin søn i en stald i Betlehem. Og når man bliver født, bliver man del af et folk med kultur og religion. Jesus bliver jøde, og som tegn på det, bliver han omskåret og får et navn, Jesus. Det foregår i templet i Jerusalem, som jo ligger ganske tæt på Betlehem.  

Lukas fortæller så om 2 gamle mennesker i templet, Simeon og Anna. Simeon var i Helligånden blevet lovet, at han skulle få lov til at se Guds salvede, før han døde. - Guds salvede hedder på hebræisk Messias og på græsk Kristus. Og da han så ser barnet og får lov til at bære det i sine arme, lovpriser han Gud for den frelse som gælder alle folk, både jøder og hedninger. Tilsvarende bryder den gamle Anna ud i begejstring og taler til alle om den forløsning, som venter Jerusalem. Med fortællingen om Jesu omskærelse og de to gamle i templet fortæller Lukas, at Jesus skal ses som opfyldelse af de forventninger, som er knyttet til templet i Jerusalem og til det jødiske folk.  

Mathæus fortæller juleevangeliet på en anden måde. Vi har illustreret det med den store stjerne under loftet: Nogle vise mænd har iagttaget en kosmisk begivenhed, som de har fortolket som tegn på en kongefødsel i Israel. De vil gerne hylde kongen og opsøger ham derfor i Jerusalem. Men der er han ikke. - Det let nok at følge en stjerne, når bare man ser op. Men det svære er at finde ud af, hvad stjernen peger på nede på jorden. De vise mænd ville aldrig have fundet frem til Betlehem, hvis ikke Herodes ypperstepræster og skiftkloge havde kendt deres bibel. Men de gør de.  De ved at kong David kom fra Betlehem. Og de ved at den ventede Messias skulle være Davids søn på en eller anden måde. Og det fortæller de så. Det med stjernen, som ledte vise mænd til Vor Herre Kristus hen, lyder smukt og godt. Men når det lykkedes skyldtes det kendskabet til Det gamle Testamente.  

En af de korteste udgaver af juleevangeliet finder vi hos Paulus. Og det er udgangslæsningen i dag. Han skriver om Jesus, at han er født af en kvinde og født under loven. At være født af en kvinde. Det er vi alle sammen. - På den måde siger han, at Jesus blev et menneske, fuldstændigt som alle andre. Ved at være født under loven siger han, at Jesus blev jøde. - Han blev som alle jødiske drengebørn omskåret og oplært i moseloven og de profetiske skrifter. Men så kommer det. Det som Paulus gerne vil fortælle til Galaterbrevets menighed, som både består af jøder og hedninger.  

Han er både født under loven men samtidig søn af Gud. - Derfor kan han tale med Gud som en søn til sin far. -  Han kan sige Abba. Fa .. ar. Ikke noget med Fader. Ikke noget med respekt og afstand. - Nej Faar som det lille barn taler til sin Far fuld af tillid. - Det kan en søn gøre. De to hører sammen. Det er et sådant barn, der skal arve sin far; føre sin fars gerninger videre. Den rettighed har slaven ikke. - Slaven skal gøre sin pligt. Slaven skal holde loven. Slaven har ingen arveret. Og så kommer pointen. Jesus er født af en kvinde, sådan som alle mennesker er det. Altså er vi søstre og brødre i kraft af vores fælles vilkår. Vi er derfor søstre og brødre til Jesus. Og han kalder Gud for sin Far. Altså må vi også kalde Gud Far. Så er vi også arvinger i kraft af Jesus. Og vi skal arve Guds rige.  

Her sprænges den kulturelle og den religiøse ramme, som Jesus er født ind i. Evangeliet om frelsen ved Jesus Kristus gælder alle mennesker.     

Jesus bliver født som en jøde. Han kommer til verden som opfyldelsen af de forventninger, som har fået ord i GT. Alle mennesker bliver født ind i et samfund, med en kultur og en religion. Samfund, kultur og religion er den nødvendige form, men ikke det endelige mål. Det er ikke samfundet, kulturen eller religionen, der kan frelse. Det kan alene Gud.  Og det vil Gud. Derfor kom han til verden, for at nå os her hvor vi er. For at være sammen med os, i den verden, han har skabt til os. Han kom for at møde os med sin kærlighed, som aldrig hører op. Den kærlighed, der som lys fortrænger mørket og gør det til intet.  Som den gamle Simeon siger det: Mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Dvs til alle.... og derfor siger liv lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud fader søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Lad os bede. Vor Gud og Far. Vi takker dig for, at du kom til verden og blev menneske som en af os, for at møde os med den kærlighed, som vil forandrer verden. Du blev vor bror og lærte os at sige Far til din Far. For dig er vi alle brødre og søstre med samme far. Giv os at leve for det fællesskab, så kærligheden og glæden må blive uden ende. Du som kender os, bedre end vi kender os selv. Hør os i det vi beder om, når der nu bliver stille.  

Vær med dem som er truet og trængt af sygdom og smerter, som er fanget i fattigdom og sult, af arbejdsløshed og hjemløshed, meningsløshed og savn. Vær med dem som lever midt i krigen og dens rædsler og med dem, som er på flugt fra det land, de er vokset op i. Vær med dem, der har mistet og sørger over én de havde kær. Vær med dem som har det svært med sig selv og med andre. Vær lys i vort mørke, så vi ser en vej frem.  

Velsign vort land og vort demokrati, lokalt, nationalt og internationalt. Vær med os alle i det vi har ansvar for. Hjælp os til at bruge vores magt og indflydelse retfærdigt og kærligt for alle i et globalt perspektiv.  

Velsign kirken ud over hele jorden, - Vore samarbejdspartnere i Cambodia, Tanzania og Letland og i vort eget sogn. - Send din Helligånd til os, at vi kan mødes i åbent og frit uden frygt og angst. - Fyld os med din kærlighed. Amen.