Konfirmation
22.april 2016 kl. 9.00  7a
og  24. april 2016  kl. 11.00 7d

Konfirmandtale

Konfirmandtale 2016 
7a og 7d Nordstjerneskolen
Kære Konfirmander
Når jeg nu skal holde en lille tale til jer, vil det jo være passende at jeg talte om noget af alt det, vi hal lavet sammen  siden august sidste år. Men jeg tror alligevel  hellere, at  jeg vil tale om noget af det, vi ikke fik gjort, nemlig at se en film, som jeg ellers altid viser for konfirmander.
Det er en film som hedder Livet er smukt. Livet er stort kunne den måske også hedde.
Filmen varer to timer og den første time er det sjovt og skønt og romantisk,  den anden time er det grufuldt og forfærdeligt, men der er alligevel noget der gør det grufule til at holde ud. Det er på grund af Guido.   
Guido er en ung mand, fyldt med humør og sjov, der sammen med en ven ankommer til byen Siena i det skønne Toscana i italien midt i 1930erne.
Her løber han ind i den skønne pige Dora, og derefter gør han alt for at vinde hende. Hun er desværre i forvejen forlovet med en rig alvorlig og rationel og kedelig mand. Sammen med ham vil alt være forudsigeligt. Men det lykkes Guido med  en bunke skøre indfald og happenings at bedåre og vinde Dora. 
De får en lille dreng Giosouet. Men da han er fem år og 2. verdenskrig er i gang bliver Guido og den lille dreng sendt i koncentrationslejr, for Guido er jøde. Dora er ikke, men hun følger frivilligt med dem. Men i lejren bliver de skilt i en mande-og kvindelejr. Der oplever de mange forfærdelige ting, men faderen Guido  redder drengen Giosouet -  ikke bare hans liv men redder ham også fra at blive ødelagt i sjælen ved at fortælle ham, at det her er en leg en konkurrence de skal vinde.
Og den lange tid gennem lejren  gennemfører han den leg, der lægger en anden virkelighed ind over det forfærdelige liv. De holde ud og vinde til sidst.   Det ender med at Guido dør, da  soldaterne i krigens sidste dage rømmer lejren og slår så mange som muligt ihjel forinden. Men forinden har Guido skjult  Giosouet, og  han kan snart efter gå ud og blive genforenet med sin mor, som også har overlevet.
Guido blev ved med at holde fast i den gode lyse overdådige virkelighed og gav sit liv for at redde sit barn fra fortvivlelsen i de mørke hjørner af tilværelsen.
Og i den historie er der noget der ligner det, vi har hørt om Jesus.

I skal om lidt konfirmeres for at få bekræftet og selv sige ja til, hvad I har fået i dåben:
Guds løfte om, at I hører til i den overdådige virkelighed det er, i dåben at være genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
Det er at have fået plads i Guds rige på forhånd. Det er at være børn af en far, der giver sig selv for at vi kan leve.
Kom nu op og sig ja til, at det er den store founderlige virkelighed I vil leve i!
Og se så selv at få set den film!
Livet er smukt!

 

Prædiken
Luk.14, 16-24  
Salmer:15, 260, kirken har, 70, du er hell, 192, Teen 94
Hvorfor tro på en Gud!
Sådan har der i en periode for nogle uger siden stået på bybusserne i Århus og lidt tidligere var det i København
Den forening, der kalder sig Ateistisk selskab har hen over foråret kørt kampagner med bl.a. busreklamer  med netop ordlyden:  Hvorfor tro på en Gud ?
På deres hjemmeside har de uddybet spørgsmålet eller givet deres svar på det. de skriver :” Det er der mange grunde til: du har lært det af dine forældre. Men det var dengang, du var barn og også troede, at du skulle være James Bond, når du blev stor, eller giftes med en prins.
Men nu er du voksen og kan forholde dig til virkeligheden. ”
Ateistisk selskab definerer altså det at tro på en gud som noget, der hører barndommens eventyr og fantasiverden til, og at det er noget helt andet, når man som voksen kan forholde sig til det, de kalder virkeligheden. Med virkeligheden mener de den logiske, rationelle  videnskabelige verden. Det er det, vi som voksne må forholde os til alene, mener de.
Deres formål med kampagnen er, at få folk til at kaste deres tro fra sig, og holde sig til videnskaben hævder de.
Men det er en forkert modsætning, der bliver opstillet, når de modsætter kristendom og videnskab.
Historisk set har kristendommen og kristenheden været med til at befordre megen videnskab.
Der er i kristne munkeklostre blevet forsket i både lægevidenskab og anden naturvidenskab. I kristen tankegang er verden og dens ressourcer skabt af Gud og givet til mennesker til med respekt at bestyre og få til at virke og vokse og udvikle sig efter bedste muligheder. Her har den en anden tilgang end f.eks natur religioner, der regner naturen for så hellig, at man ikke må forske i den.   
I kristen tankegang må vi gerne benytte os af videnskab, ja evnen til det regnes også for en Guds gave. Men det, vi finder ud af ved videnskab og det, vi danner hypoteser om ved hjælp af videnskab og logik, er ikke et dækkende billede af hele virkeligheden. Virkeligheden har mange flere dimensioner, end dem, vi kan gribe med det rationelle.

Der er nogen, blandt andet ateisterne her, der vil reducere livet til kun at ses med en indsnævret dimension; det rationelle,  det påviselige. Det er som om livet bliver reduceret til en kedelig farbrikshal, hvor alle maskiner kører efter deres indstilling, og så er det sådan det er. 
Ateistisk selskabs kampagne har fået mange til at reagere med i medier at fortælle, hvorfor de tror på en gud. Det har både været modne mennesker, som  fortæller - nogen hvorfor de altid har troet på Gud og andre om, at de engang bestemt ikke troede på Gud, men med livserfaringen er kommet til det.
Men der er også unge, der har reageret, feks  den 21.årige  journalist- studerende Katrine Holst Vigilius, der har lagt det her klip  ud på sin facebookprofil
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/unge-svarer-igen-paa-ateist-kampagne
lyt her (klip)
”Jeg tror på en gud, fordi jeg mener, Jesus er en troværdig person, og en historisk person, vil de fleste nok være enige om. Jeg synes, de ting, han har sagt om godt og ondt, om hvorfor verden er, som den er, hvorfor mennesker er, som de er, og om hvem Gud er, simpelthen giver bedre mening og giver et mere tilfredsstillende svar end nogen anden livsfilosofi. Det er den rationelle side af det, og på det personlige plan oplever jeg, at Gud taler til mig gennem at han hører mine bønner, og han fører mig, så det er derfor at jeg tror på Gud”
Sådan siger Katrine. Læg mærke til, at  hun taler om både den rationelle side af det og den personlige- og på begge sider eller måder tror hun på Gud. 
Jeg vil gerne nævne en af de ting, der  ifølge ritualet for dåb bliver gjort ved  dåben:  vi får  tegnet et kors foran ansigtet og et kors foran brystet. ”Til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus”, bliver der sagt. 
Det er vigtigt, at det ikke kun er det ene sted, ansigtet eller brystet, der bliver tegnet kors for.  Bag ved ansigtet har vi hjernen, fortanden og bag ved brystet har vi hjertet, symbol for kærligheden.
Og livet som kristen indeholder begge dele, at vi i Jesu navn bruger vor forstand og at vi i Jesu navn bruger vort hjerte. Nøjes vi med kun at brug forstanden eller kun at bruge hjertet, går det galt. Så bliver  livet ensporet, så mister vi noget.
Måske var det det, som skete for dem, som Jesus fortæller om i den lignelse vi har hørt i dag. Det er en lignelse om Guds rige.
Han fortæller om en herre, som ville holde fest, og gjorde alt klar til festen, så en smuk festsal stod klar med dækket bord  blomster, dejlig mad og musik - med alt.

Men da han sendte sin tjener ud efter dem, der skulle være med, kom de ikke.  De regnede nemlig ikke med den dimension i tilværelsen, som var sådan en fest.
De havde købt noget, som de måtte udnytte bedst muligt: en mark eller nogen køer; for dem var der intet andet i livet end det at arbejde fornuftigt med det, de havde - de ville ikke se eller være del af andet.
De tænkte ikke på, at deres liv kunne bestå af sådan noget også. Det ville de i hvert fald ikke kendes ved. Der står ikke noget i vores manualer om sådan noget, sagde de, lad os hellere holde os til det vi kan måle og veje:
Vores køer, hvor fede de bliver og vores marker, hvor meget kornudbytte, de kan give. Alt andet har ingen betydning.
Der var også en af dem, der lige havde giftet sig; det var hans grund til ikke at komme.  Min kone og familie kræver mig, sagde han. Jeg må vise mig som en mand og familiefar, så kan jeg ikke rende rundt og bruge min tid på den der fest hos herren.Jeg har fest nok i mit hus derhjemme  - lige nu i hvert fald.  
Da de ikke ville komme fik Herren nogle andre til at komme: dem som var lidt uden for det hele. Det var nok dem, der ikke havde styr på så meget. Det der med at  måle og veje og  gøre den slags ting fornuftigt, det var de måske ikke dygtige til. De var ikke så kloge, at de kunne tro på at det eneste, der betød noget var deres egen klogskab og fornuft. 
Det var nok også dem, som ingen gad have til kone eller mand, så det var heller ikke nogen hindring i at komme til den fest. 
For dem var det helt fint, at der var andet i tilværelsen end det rationelle liv, som sådan set ikke gik særlig godt for dem.
De havde opdaget, at det var hårdt og trist  og umuligt at være glad i kun at regne med det i livet, som de selv umiddelbart kunne få øje på.
De kom, og festsalen blev fyldt, og der blev en dejlig fest.
Men de, som ikke kom, de skal ikke smage noget godt, sagde herren.
Så kan de lære det.
Eller kan de ?
Kan vi?  Kan vi lære det? Lære af det, Jesus fortalte?

Vores liv er fyldt med helt konkrete daglige opgaver; ting, vi skal gøre og sørge for: skolegang og lektier, arbejde, praktiske ting derhjemme, fritidsinteresser og have og sommerhus og ferierejser. Mange ting vi vil nå, inden vi bliver for gamle, eller inden vi dør.
Men selv de mange gode, nyttige  og skønne ting, kan blive lidt tomme, hvis vi ikke opdager, at vi har en Gud, som har et festbord klar til os, en Gud som giver os forsmag på Guds rige ved at sende sin søn Jesus Kristus til os for at være hos os i vort liv, og for at  hjælpe os til at leve helt og meningsfuldt. Til at leve med hinanden og ikke mod hinanden. Til at kunne håbe også når alt det, vi troede vi kunne måle og veje os frem til krakelerer og går i tusind stykker. 
Hvorfor tro på en Gud ?
Ja det skal vi, fordi Gud har en gudsrigesfest klar til os. Det rige er spundet ind i og ovenover og under vort liv gennem Jesus.
Det skal vi, fordi livet er meget større og  mere underfuldt end det, vi umiddelbart kan få øje på. Virkeligheden er stor og mangfoldig og fyldt med Guds ånd og Guds kærlighed.
Så lad ikke nogen gøre virkeligheden mindre for os. Der er alle grunde til at tro på Gud og tage del i den glæde han vil dele med os.  
Amen.