Det er tirsdag for 12 dage siden. Næstsidste gang før konfirmationen.

Klokken er 14.30 og 7 B er klar og friske til undervisningen efter 6 timers skolegang.

Vi skal tale med hinanden om tro, på Gud og på sig selv.

Et eller andet skal der til for at fange opmærksomheden.

Jeg laver en tegning af en kasse på tavlen. Figur 1. og siger

Prøv at se på denne kasse med dine 3 -d øjne.

Ser du godt efter, kan du se to kasser. Du kan få den til at vende på to måder.

- alle ser fuldstændig trætte ud, gi´r op.

Og så pludselig siger en. Ja nu kan jeg se.

- Hvad, hvordan - hvordan.

Nåh ja, siger en anden. Sekundet efter bliver jeg sat fra bestillingen.

En elev går resolut op til tavlen og siger:  Se der. En mere kommer til: Se der!

Det de prøvede at forklare vil jeg gerne vise her.

Figur 2  og figur 3..... Når det hele er sat sammen Figur 1.

 

Det er sjovt, så hurtigt det kan skifte.

Fra: "- Jeg kan ikke se noget". Til Åhhh  "Nu kan jeg se det"

Dette kalder man en aha - oplevelse.

Lige med ét kan man se det. - Noget man ikke så før.

Det er stort med Aha - oplevelser, for dee gør livet større og rigere.

 

Mændene i historien fra Jerusalem fik også en Aha - oplevelse. Men det var på den hårde måde. Og det var de selv ude om. For de kom slæbende med en pige som de havde grebet på fersk gerning i utroskab. - Hun må jo have været i seng med en mand. Men ham var de åbenbart ligeglad med. Det var hende, der skulle straffes. Det var jo hendes egen skyld. Hun kunne bare lade være med at være så dejlig.

Men ikke nok med det. De har taget kvinden med hen til Jesus på tempelpladsen i al offentlighed. For at få ham til at dumme sig.

- Skal vi stene hende, som der står i loven. For du må ikke bryde ægteskab. - hvad synes du? Jesus. For du vil vel ikke tilgive sådan een og derved bryde Guds lov?

 

Jesus svarer ikke. Han ser slet ikke op men sidder og skriver i sandet...

- Nåh Jesus, hvad bliver det til, siger de og fryder sig over deres snedighed.

- Lad den af jer, som selv er ren, kaste den første sten.

Og alle ser hen på lederen. - De kender ham jo. Og ved hvem han har været sammen med. De har hørt ham prale af sine erobringer og sine fantasier.... -

- Lad den, der aldrig har tænkt en liderlig tanke, kaste den første sten.

I et nu er situationen forvandlet. Han kan ikke. - han lægger stenen og går.

Han opdagede vel, at når man peger med en finger på andre, er der 3 fingre som peger mod en selv. - Hvad med dig selv. - Er du bedre end hende?

- Så er det nummer to, der står for skud.  Og historien gentager sig. Han må også gå ligesom den næste og den næste. Til sidst er de alle gået.

Da siger Jesus til hende: Jeg fordømmer dig heller ikke.

Du er et menneske - skabt i Guds billede. Du er en fin og smuk skabning. Gud er stolt af dig og vil, at du skal leve. - Værs´go.  Her er dit liv. Lev det, kærligt og værdigt.

 

Nogle gange skal vi have hjælp til at se hinanden på en god måde.

For vi har det med at nedgøre hinanden og tvære hinanden ud med de ord vi bruger:  Din møgso, din luder. Din feltmadras........

Det er en gammel historie fra maj1945, præcis 70 år siden.

Danmark var blevet befriet og jublen var stor.

Modstandsbevægelsens medlemmer havde travlt med at fange og arresterer landsforræderne. - På avisbilleder fra dengang kan man se de pågrebne på ladet af lastvogne med armene i vejret, medens de skarpt bevogtet bliver ført bort.

Men også pigerne stod for skud. Dem som havde været kærester med en tysker. Nu skulle det hævnes. De blev udstillet og skammet ud, nogle fik håret skåret af, så man ikke var i tvivl om, hvad de var for nogen, og så blev de tvunget til at gå spidsrod mellem folk, som råbte ukvemsord efter dem.

De havde vel ikke begået hor men var blot blevet forelsket i én med den forkerte uniform. - Nu var det så pay - back time. - Men hvad med alle de andre, som havde arbejdet for tyskerne, eller sammen med dem, sådan som regeringen havde anbefalet.

I bagklogskabens klare lys er det vel nærmest pinligt at tænke på, hvordan mange kom at sted med at blive forarget over andre uden at rette skytset mod sig selv.   

 

Jesus hjalp de vrede unge mænd med stenene på den hårde måde.

Han fik dem til at se på sig selv på samme måde, som de så pigen på.  

Derved undgik de at blod på hænderne og blive mordere.

Det var ikke alene godt for dem selv men også for pigen. Jesus gjorde forskellen.

 

Hvad nu med hende kvinden fra Helvede, Sct Peters mor, som englen trak op af elendighedens jammer og mørke. Hun blev løftet, fordi Sct Peter ønskede hende alt godt og gerne ville være sammen med hende i al evighed. Det ville være himmelsk!

Men hun ser det ikke. Hun ser kun alle de stakler, som har grebet fat i hende og

vil med op i lyset. - Hun ser, at de nasser på hendes lykke. Og så slår hun og sparker til dem. - Hun ænser ikke, hvad der sker med hende selv. At hun bliver tungere, for hver gang en stakkel, der falder tilbage til dødsriget.

 - Hun sanser ikke, at Peter står deroppe og kalder på hende.

Hun har fået tunnelsyn. - Ser kun sig selv. - Derfor ryger hun ned igen.

Der vil altid være helvede, hvor hun er....

 

Der er helvede mange steder i verden i dag. Og folk flygter fra det.

De er nødt til det for at overleve. Det er ikke kun jordskælv og klimaforandringer, der gør det. - Krigen i Syrien har skabt flygtningestrømme som slår alle rekorder. 

Smadrede samfundsstrukturer som f. eks i Libyen har givet frit spil til religiøse fanatikere og lokale militsgrupper. Og så flygter folk, i alle retninger. Mod nord syd øst og vest. Væk fra Helvede.  Nogle af dem når frem til Nordafrikas kyst, hvor de for alle sparepengene får plads på synkefærdige fiskerbåde og sætter kursen mod EU.

Vi kender historien om de mange druknede på Middelhavet.

Og når de så kommer til Europa..... Hvordan er det så. Står vi ligesom Sct Peter oppe i himlen på kanten og siger velkommen til Paradise.

Ja, vi skynder os i hvert fald at sende vore ledere til Bryssel for at finde ud af, hvad vi skal gøre. - For vi vil helst ikke have flere.

Det forekommer mig, at vi mere ligner Sct Peters mor, der af al magt forsøgte at ryste de fortvivlede stakler af sig. - For de skal i hvert fald ikke nasse på os og vor velfærd. Gad vide, hvad man kalder et sted, hvor man gør sådan, - er det himlen eller helvede?  

 

Men himlen findes. - ikke oppe i skyerne eller ude i universet. Himlen er der, hvor noget er himmelsk. - det kan man opleve, måske i dag, måske i morgen eller engang i fremtiden. Himlen er der, hvor livet pludselig åbner sig i al sin herlighed. - paradise.

 

Og så er vi ved Jesus. Han er den, der åbner livet, selvom det har været lukket som i et fængsel. Han tænder lyset, selvom det har været fuldstændigt mørkt. Han gør livet stort, selvom det indtil nu har været uendelig småt.

 

Og selv da han blev fæstet til korset, og sømmene blev smadret gennem hans håndled bad han Gud om at tilgive sine bødler. Fortabt i døden og begravet i al evighed, var Gud der stadig for ham. Og Gud oprejste ham fra de døde. - Det er det, vi kalder opstandelsen. - Jesus lever og vil være den, som gør livet stort for os og himmelsk.

 

De første kristne gjorde korset til deres symbol på tro. Det stærkest tænkelige symbol, må man sige. - For korset blev brugt til henrettelser. -  på den grusomme måde.

Alligevel blev korset for de kristne tegn på, at livet er stærkere end døden. Gud har forvandlet et dødstegn til at være tegn på håb, på fremtid og på livet i al evighed.

 

Og så er det bare om vi kan se det. - at livet er større end døden. Se det og tro det.

Det har du måske svært ved. - Det har jeg måske også.

Det har far og mor svært ved. Det har mine venner måske også.

Svært ved at se, at livet trumfer døden. At kærligheden er stærkere end had.

Det jo derfor vi skal høre det, igen og igen, se det og bede om hjælp til at fatte det.

Derfor vi skal til gudstjeneste. Derfor vi skal læse i bibelen. Derfor vi skal bede.

Bede gud om at fri os fra snæversyn. Fri os fra at blive fanget i det, der er helvedes og djævelsk. Fri til at leve i åbenhed, værdighed og kærlighed.

For sådan har Gud skabt os og sådan vil han hjælpe os til at leve... og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader, søn og Helligånd. Du som var er og kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.

 

 

Nu skal vi bede til Gud. Og bøn er at tale med Gud. Og lytte til det han siger.

Jeg siger nogle af ordene, men om lidt bliver der også helt stille.

Så kan vi alle bede hver sin bøn. - Om det man frygter, det man håber, Alt det som er aller vigtigst lige nu.

 

Vor Gud og far. Vi takker dig for verden - hele virkeligheden, du har skabt.

Og vi takker dig for at du kom til vor runde jord for at følge os ind i vores fremtid.

Hjælp os til at turde tro, som du tror, håbe som du håber, og elske som du elsker

Du kender os bedre end vi kender os selv.

Hør os i det vi beder om, når der nu bliver stille.

 

Giv os et varmt hjerte og et venligt sind.

Fri os fra snæversyn og selvretfærdighed og hjælp os til at kunne tilgive.

Vær med de syge og gamle, de ensomme og fattige, de hjemløse, de udstødte, ofre for terror, krig og klimaforandringer.

Vær med dem, der snart skal dø, og dem som bliver forladt.

 

Vi beder dig for vort land, at du vil bevare det, for demokratiet at du vil styrke det og fællesskabet, at det må vokse sig stærkt hos os.

Velsign kirken ud over hele jorden og her i Frederikshavn. Vær med vore samarbejdspartnere i Cambodja, Tanzania og Letland.

Vær med konfirmanderne og deres familier. Giv dem en god fest og en dejlig dag, som må blive husket for sin højtid og glæde i familien.

Og vær med dem i de år som kommer at de må få frimodig og styrke til at klare de udfordringer, som de kommer til at møde.

Send din Helligånd til os så vi kan være sammen åbent og frit uden frygt og angst.

Fyld os med din kærlighed. Amen.