Kære 7 Y.   Vi har arbejdet med gåder her på det sidste.

Vi tager lige en til.  I kender den.   Her er en kasse, som kan ses på 2 måder.

Men der kunne måske nok være andre i kirken som kunne have brug for at se lidt nøjere efter.

 - Jeg garanterer ikke, at det lykkes i første forsøg.

I kan prøve at tegne den på dugen ved middagen i eftermiddag.

Lidt  hjælp skal vi have  1)  2)  og nu sat sammen.  Og pludselig ser man det.  Aha....

 

Samme måde med konfirmationen. Kan forstås på 2 måder.

I har haft let ved at lære, at konfirmation betyder bekræftelse.

I ved, at man ved sin konfirmation siger ja til Gud og bekræfter sin tro.

Det kan man også læse i konfibladet - et vældig flot blad, som I har lavet på skolen i dansk. Have ros for. Her står der, at man siger ja til Gud.

 

Men man kan også se konfirmationen på en anden måde.

Måske overraskende og fuldstændigt gribende.

Det er Gud der siger ja til os.

Fra Gud til os.

Gud er handlingens udgangspunkt. Han konfirmerer os.

Gud siger sit store varme ja til dig. 

Det har han altid gjort.

Det gjorde han dengang du blev døbt som spæd.

Ja, han sagde ja til dig fra undfangelsens øjeblik,

måske endda før.

Han er der også med sit ja, når du bliver væk i senildemens mørke og dødens intet.

I konfirmationen bekræfter han:  han er der for os. Gud.

 

Gud er livskraften som opretholder alt.

 - Han er kraften i ethvert atom.

Han holder universet med alle kloder og galakser sammen, så det ikke braser sammen.  Han giver os tid med sekunder, minutter og dage, som vi kan gå ind i, så vi ikke bliver forladt i et nu, som er væk og borte for altid.

 

Og vi kender Gud, fra Jesus fra Nazareth.

Han kom til os og lærte os om Gud, han er som en far.

Barmhjertig og kærlig.

Gud er der for dig - Med hele sin velsignelse.

Konfirmationen er Guds store ja til dig konfirmand i dag.

Og vi er så heldige at vi får lov til at svare ja til Gud.

Ja.!   For jeg vil gerne konfirmeres i den kristne tro på, at Gud er der for mig.  - og alle andre.

 

 

Prædikenen - ud fra teksten Joh 8, 1-11

 

Denne prædiken kommer til at handle om himmel og helvede, og om gåder.

Og jeg begynder med gåderne.  Her ser I en tegning af General Napoleon. (figur 1)

General Napoleon var den franske krigsherre, som i 1800 tallet forsøgte at erobrere hele Europa og Rusland for at blive Kejser. Men han tabte krigen mod den russiske vinter og den russiske hær. - Han blev sat i fængsel på Øen Elba, og her ser I ham.

Det er der nogen, der gør. - Andre sidder og stirrer og kan intet se.

Nåhhh, Ahhhh. Prøv at se - mellem træerne. Men det er omvendt det, man tror.

- Hvad, hvordan, siger andre.

Det er sjovt, så hurtigt det kan skifte.

Fra: "- Jeg kan ikke se noget". Til Åhhh  "Nu kan jeg se det"

Dette kalder man en aha - oplevelse.

Lige med ét kan man se det. - Noget man ikke så før.

 

Her ser I en kvinde.(figur 2) For nogle er hun en smuk ung dame. For andre en gammel kone.

Nogle ser den ene. Andre ser den anden. - Pludselig kan man se dem begge to.

Og så har man fået en Aha oplevelse. Aha - oplevelser gør livet større og rigere.

Men de lærer os også at se kritisk på virkeligheden. Den er ikke så snæver, som vi gør den til. -  Aha oplevelser og kritisk eftertanke hører sammen.

 

Mændene i historien fra Jerusalem fik en Aha - oplevelse. Men det var på den hårde måde. Og det var de selv ude om. For de kom slæbende med en pige som de havde grebet på fersk gerning i utroskab. - Hun må jo have været i seng med en mand. Men ham var de åbenbart ligeglad med. Det var hende, der skulle straffes. Det var jo hendes egen skyld. Hun kunne bare lade være med at være så dejlig.

Men ikke nok med det. De har taget kvinden med hen til Jesus på tempelpladsen i al offentlighed. For at få ham til at dumme sig.

- Skal vi stene hende, som der står i loven. For du må ikke bryde ægteskab. - hvad synes du? Jesus. For du vil vel ikke tilgive sådan een og derved bryde Guds lov?

 

Jesus svarer ikke. Han ser ikke op men sidder og skriver i sandet...

- Nåh Jesus, hvad bliver det til, siger de og fryder sig over deres snedighed.

- Lad den af jer, som selv er ren, kaste den første sten.

Og alle ser hen på lederen. - De kender ham jo. Og ved hvem han har været sammen med. De har hørt ham prale af sine erobringer og sine fantasier.... -

- Lad den, der aldrig har tænkt en liderlig tanke, kaste den første sten.

I et nu er situationen forvandlet. Han kan ikke. - han lægger stenen og går.

Han opdagede vel, at når man peger med en finger på andre, er der 3 fingre som peger mod en selv. - Hvad med dig selv. - Er du bedre end hende?

- Så er det nummer to, der står for skud.  Og historien gentager sig. Han må også gå ligesom den næste og den næste. Til sidst er de alle gået.

Da siger Jesus til hende: Jeg fordømmer dig heller ikke.

Du er et menneske - skabt i Guds billede. Du er en fin og smuk skabning. Gud er stolt af dig og vil, at du skal leve. - Værs´go.  Her er dit liv. Lev det, kærligt og værdigt.

 

Nogle gange skal vi have hjælp til at se hinanden på en god måde.

For vi har det med at nedgøre hinanden og tvære hinanden ud med de ord vi bruger:  Din møgso, din luder. Din feltmadras........

Det er en gammel historie fra maj1945, præcis 70 år siden.

Danmark var blevet befriet og jublen var stor.

Modstandsbevægelsen havde travlt med at fange og arresterer landsforræderne.

 - På avisbilleder fra dengang kan man se de pågrebne på ladet af lastvogne med armene i vejret, medens de skarpt bevogtet bliver ført bort.

Men også pigerne stod for skud. Dem som havde været kærester med en tysker. Nu skulle det hævnes. De blev udstillet og skammet ud, nogle fik håret skåret af, så man ikke var i tvivl om, hvad de var for nogen, og så blev de tvunget til at gå spidsrod mellem folk, som råbte ukvemsord efter dem.

De havde vel ikke begået hor men var blot blevet forelsket i én med den forkerte uniform. - Nu skulle der betales tilbage. - Men hvad med alle de andre, som havde arbejdet for tyskerne, eller sammen med dem, sådan som regeringen havde anbefalet.

I bagklogskabens klare lys er det vel nærmest pinligt at tænke på, hvordan mange kom at sted med at blive forarget over andre uden at rette skytset mod sig selv.   

 

Jesus hjalp de vrede unge mænd med stenene på den hårde måde.

Han fik dem til at se på sig selv på samme måde, som de så pigen på.  

Derved undgik de at blod på hænderne og blive mordere.

Det var ikke alene godt for dem selv men også for pigen. Jesus gjorde forskellen.

 

Hvad nu med hende kvinden fra Helvede, Sct Peters mor, som englen trak op af elendighedens jammer og mørke. Hun blev løftet, fordi Sct Peter ønskede hende alt godt og gerne ville være sammen med hende i al evighed. Det ville være himmelsk!

Men hun ser det ikke. Hun ser kun alle de stakler, som har grebet fat i hende og

vil med op i lyset. - Hun ser, at de nasser på hendes lykke. Og så slår hun og sparker til dem. - Hun ænser ikke, hvad der sker med hende selv. At hun bliver tungere, for hver gang en stakkel falder tilbage til dødsriget.

 - Hun sanser ikke, at Peter står deroppe og kalder på hende.

Hun har fået tunnelsyn. - Ser kun sig selv. - Derfor ryger hun ned igen.

Der vil altid være helvede, hvor hun er....

 

Der er helvede mange steder i verden i dag. Og folk flygter fra det.

De er nødt til det for at overleve. Det er ikke kun jordskælv og klimaforandringer, der gør det. - Krigen i Syrien har skabt flygtningestrømme som slår alle rekorder. 

Smadrede samfundsstrukturer som f. eks i Libyen har givet frit spil til religiøse fanatikere og lokale militsgrupper. Og så flygter folk, i alle retninger. Mod nord, syd øst og vest. Væk fra Helvede.  Nogle af dem når frem til Nordafrikas kyst, hvor de for alle sparepengene får plads på synkefærdige fiskerbåde og sætter kursen mod EU.

Vi kender historien om de mange druknede på Middelhavet.

Og når de så kommer til Europa..... Hvordan er det så. Står vi ligesom Sct Peter oppe i himlen på kanten og siger velkommen til Paradise.

Ja, vi skynder os i hvert fald at sende vore ledere til Bryssel for at finde ud af, hvad vi skal gøre. - For vi vil helst ikke have flere flygtninge.

Det forekommer mig, at vi mere ligner Sct Peters mor, der af al magt forsøgte at ryste de fortvivlede stakler af sig. - For de skal i hvert fald ikke nasse på os og vor velfærd. Gad vide, hvad man kalder et sted, hvor man gør sådan, - er det himlen eller helvede?  

 

Men himlen findes. - ikke oppe i skyerne eller ude i universet. Himlen er der, hvor noget er himmelsk. - det kan man opleve, måske i dag, måske i morgen eller engang i fremtiden. Himlen er der, hvor livet pludselig åbner sig i al sin herlighed. - paradise.

 

Og så er vi ved Jesus. Han er den, der åbner livet, selvom det har været lukket som et fængsel. Han tænder lyset, selvom det har været fuldstændigt mørkt. Han gør livet stort, selvom det indtil nu har været uendelig småt.

 

Og selv da han blev fæstet til korset, og sømmene blev smadret gennem hans håndled bad han Gud om at tilgive sine bødler. Fortabt i døden og begravet i al evighed, var Gud der stadig for ham. Og Gud oprejste ham fra de døde. - Det er det, vi kalder opstandelsen. - Jesus lever og vil være den, som gør livet stort for os og himmelsk.

 

De første kristne gjorde korset til deres symbol på tro. Det stærkest tænkelige symbol, må man sige. - For korset blev brugt til henrettelser. -  på den grusomme måde.

Alligevel blev korset for de kristne tegn på, at livet er stærkere end døden. Gud har forvandlet et dødstegn til at være tegn på håb, på fremtid og på livet i al evighed.

 

Og så er det bare om vi kan se det. - at livet er større end døden. Se det og tro det.

Det har du måske svært ved. - Det har jeg måske også.

Det har far og mor svært ved. Det har mine venner måske også.

Svært ved at se, at livet trumfer døden. At kærligheden er stærkere end had.

Det jo derfor vi skal høre det, igen og igen, se det og bede om hjælp til at fatte det.

Derfor vi skal til gudstjeneste. Derfor vi skal læse i bibelen. Derfor vi skal bede.

Bede Gud om at fri os fra snæversyn. Fri os fra at blive fanget i det, der er helvedes og djævelsk. Fri til at leve i åbenhed, værdighed og kærlighed.

For sådan har Gud skabt os og sådan vil han hjælpe os til at leve... og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader, søn og Helligånd. Du som var er og kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.