Som overskrift på denne prædiken har jeg valgt udtrykket:  Så ta´r vi den derfra. Jeg ved ikke, hvem der har opfundet det. Måske politikerne. For ikke at rode sig ud i lange forklaringer om årsager og skyld og siger man helt kort: - Så ta´r vi den derfra.  

Jeg fortalte for lidt siden historien om en far og hans to sønner. Først med mine egne ord og derefter ordret fra bibelen om den yngste fortabte søn, som fik en helt overvældende velkomst af sin far. Han nåede overhovedet ikke at få at få sagt undskyld, før faderen bød ham velkommen hjem. - For han er noget. - den elskede søn, som faderen har savnet og været bekymret for. Du er velkommen, uden betingelser. Nu ta´r vi den derfra. Slagt fedekalven. - For nu skal der være fest.  Ikke et ord om mindsteløn og kontanthjælp til hjemmeboende børn. Sønnen får en ny kjortel, ring på hånden, og sko på fødderne. Velkomsten er stor, varm og dejlig.  

Men der var 2 sønner. - Da den ældste kom hjem fra arbejde kunne han på lang afstand høre, at alting var på den anden ende. Men han kunne ikke få øje på noget stort i det, som faderen havde gang i. Det var hverken varmt eller dejligt. Det var dødeligt uretfærdigt: - hvad med alt det, han har sat over styr? - Er det lige meget! - Er det lige meget, at han har soldet din ejendom bort sammen med skøger? - Er det lige meget, at jeg har gået her sammen med dig og arbejdet hårdt, uden at du har givet mig så meget som et kid, så jeg kunne feste sammen med mine venner. Men når så han returnerer, dit yngste afkom, så siger du bare: Vi tager den herfra. Vel, gør vi ej! Men faderen insisterer: Kom nu. - Du skal være med. Du er min kære søn. Det er han også. Men han var fortabt men er blevet fundet, han var død men er blevet levende. Kom nu: Hvordan kan vi andet end tage den herfra? Så vidt historien, som Jesus fortæller om Gud. Gud er som denne far. Han er storsindet. Han tilgiver. Han tænker fremad. Herfra og frem. Og begge sønner er tænkt med i fælleskabet. Selvom den ene har været et fjols. Og den anden jaloux og selvretfærdig. Gud favner dem begge to.  

Og hvis man har svært ved at forestille sig en kærlig far. Så kan man i stedet tænke på den mor, som hos kong Salomon af hele sit moderhjerte ville ofre alt, for at barnet skulle leve. - Sådan er Guds hjerte for os. Han vil, at vi skal leve.  

Når man skriver ordet Gud kan det staves både med stort og lille g. Gud med lille g er en gud, vi skaber i vort eget billede. Det har den norske visesanger Bjørn Eidsvåg skrevet en sang om. Og sangen hedder "Gud med liten g" og findes på You Tube. Denne lille gud går i meget små sko og ligner noget meget menneskeligt. Han er, med nogle af ordene fra sangen, både nærtagende, hidsig og gravalvorlig. Han er bange for frihed og kvinder og alligevel vældig optaget jomfruhinder. Han mener, at kundskab er farlig, at skriften skal tages helt bogstaveligt og at kærligheden er god og skøn, men ikke for dem af samme køn. Sangen opfordrer gud til at bruge sin sunde fornuft og give tanker næring og luft. - Hold op med at være skræmmemand og bliv i stedet stor på indsigt og forstand.  

Sangen er skrevet som en protest mod alt det, som mennesker kan finde på at gøre i guds navn. Og som et aktuelt eksempel nævner han den 14 årige pakistanske pige Malala, som blev skudt af Taleban alene fordi hun kæmpede for kvinders ret til at gå i skole og uddanne sig. Gud med lille g findes i alle religioner, både i kristendom, Islam og Buddhisme.  Det er en gud, som mennesker selv har opfundet og skabt i sit eget billede.  

Bjørn Eidsvåg fortæller med et glimt i øjet, at hans egen gud har skiftet mening gennem årene.  Da Eidsvåg var ung, var Gud imod langt hår og rockmusik. Det er han ikke længere. På samme måde er det gået med hans modstand mod kvindelige præster. Nu går Gud ind for dem. Med hensyn til ægteskab mellem to af samme køn er det lidt mere indviklet. - han har tilsyneladende svært ved at bestemme sig!  

Sangen om gud med lille g er stærkt kritisk overfor religionens rolle i verden.  Religion skal bygge mennesker op, skærpe medmenneskelighed, og gøre os mere empatiske og gør livet smukt omkring os. Gør den ikke det, er den ikke noget værd.  

Det er en fin sang og en skarp sang, som kan hjælpe os med at skelne mellem Gud med lille g og med stort.  Der er meget at gøre op med.  Også i nutiden. Hvor der  undertrykkes, voldtages, terroriseres, myrdes og føres hellig krig i guds navn. Det har intet med gud at gøre. Det er bare en undskyldning som vi bruger for at slippe for selv at skulle stå til ansvar for den ondskab, vi udøver.  

Det oplevede Jesu på egen krop. - Han blev mødt af en mur af modstand og vrede hos sine landsmænd. Han pillede ved deres privilegier, syntes de. - De kom i synagogen, holdt loven, betalte deres skat og solede sig i folks beundring. De gjorde sig betydningsfulde ved at foragte andre, de små i samfundet.  Hvad med de syge? Ja, men de har selv været ude om det. Hvad med de fattige, jo men de har ikke holdt Guds bud.  Hvad med de udstødte, jo, men de har ringeagtet Guds ord. Deres motto lød: Som man reder, sådan ligger man. I er blevet ramt af Guds retfærdige straf. - Bekend jeres synd og bliv som os. Det betaler sig. Det kan I jo se på os. Vores rigdom, sundhed og lykke skyldes Guds velsignelse.  

Men sådan en gud er stavet med lille g. Og  det opdagede de, da Jesus fortalte dem om den rigtige Gud.  Gud, som er far til alle mennesker, også de syge, de fattige, de udstødte, de foragtede og de forbandede. Jeres ulykke er ikke Guds straf. - Og jeres situation er ikke håbløs. Der er vej frem. - Vi tager den herfra. Guds rige er for Jer. Som Gud befriede folket fra slaveriet i Ægypten, vil han befri os fra slaveriet under ondskab og død.  

Det kom til at koste Jesus livet. - Han blev henrettet på et kors. Og gud med lille g sejrede ad helvede til. Der er ikke noget nyt, der begynder herfra. - Som det har været altid, skal det blive ved med at være. Sådan tænker gud med lille g.       

Men Jesu Gud staves med stort. - han er ikke en eller anden gud fra det religiøse marked. Han er himlens og jordens skaber. Jesus kender ham. Det er hans far. Han har power. Han skabte virkeligheden fra begyndelsen. Så kan han vel også oprejse et menneske fra de døde. Det gjorde Gud med Jesus påskemorgen. Og det agter han også at gøre med os. Menneskeheden har med Jesus opstandelse fået en helt ny livshorisont. Du og jeg har fået et helt nyt perspektiv, som peger fremad. Frem mod den kærlighed og glæde, som Gud ønsker, at vi skal blive en del af. Det har han allerede fortalt os, dengang vi blev døbt. Og det siger han til os også i dag. Hvor de unge konfirmeres.  Ja, hvor vi alle konfirmeres i den kristne tro.  Vores Gud og Far staves med stort G.

 

Konfirmationstale for elever fra Nordstjerneskolen 2013.

Man skal tro på sig selv, siger man.

Det skal man, når man skal søge job, vinde en konkurrence og score en kæreste. Du skal tro på dig selv. Men hvordan gør man det? Man kan tage et spejl og se på sig selv. Se sig selv dybt i øjnene.  Og så sige til sig selv.  Kære mig, Jeg er go nok.  Sig det mange gange, måske 100 gange, - indtil jeg tror på.  

Hvis ikke det virker, kan man jo prøve at hjælpe det lidt på vej. Nu er jeg en dreng. Jeg har et helt år set på, hvordan drengene gør det. Man skal tage en hue på. - Eller en kasket. - eller en jocking dragt nathue.... Så undgår man at komme til at se pinlig ud.  

Det prøvede jeg i vinter, da jeg var med i et stort skiløb i Sverige. Jeg fik en Danmarkshue. Tænk jeg tog den slet ikke på.  Jeg syntes det var pinligt. Svenskerne er gode til skiløb. Når publikum ser en dansker langt tilbage i løbet, så vil de skrige af grin. Så det var først mod slutningen, da de blev koldt om ørene, at jeg fik den på. Men folk grinede ikke. - De råbte heja Danmark. - Godt gået, bra job...  

Det var jo dejligt. - Det betyder meget, når andre siger det. Når andre råber deres anerkendelse. - Så vokser man og bliver ligesom bedre.  

I dag skal I konfirmeres. Uden huer. Uden slør. Men der er heller ikke brug for det. For der er folk omkring jer, som vil fejre jer. - Prøv at spejl jer i deres øjne. - man kan spejle sig i andres øjne. - Når de ser på en.  - I dag kan du spejle dig i deres øjne, far mor, søster bror, bedsteforældre, venner og bekendte. - Godt gået. Jeg tror på dig, siger de. Jeg er glad for at du er her. Siger de - alle sammen måske.  

I dag er det så Gud og dig. Han ser dig. Han lukker ikke øjnene og han ser ikke bort. Han siger: Jeg tror på dig. - Jeg har selv udtænkt dig fra første begyndelse. Du er skabt i kærlighed. - Det er mit store ønske, at du må opleve glæden og kærligheden sammen med andre mennesker. Nu er du helt fri fra at skulle spejle dig i dit eget billede, fri for at tro på dig selv. For Gud tror på dig. - Det gør din familie og dine venner også. Og han staver dit navn med stort begyndelsesbogstav. Det skal de også gøre! Hjerteligt tillykke med din konfirmation.