Nordstjerneskolen 7.a

Joh 14, 25-27 ; +(Apos. Gern. 2,1-6 fortalt) 

Salmer : 15, Teen 94, 260, 331, 192v1,3,7, Må din dag få glæde, Kirken har samlet os. 

Moses, var vokset op i Egypten, fordi hans folk israelitterne for mange år siden var kommet til at bo der.  Dengang var de meget populære. Men siden var de blevet upopulære, ja nu var det sådan, at Egyptens kong Farao og hele hans folk pinte og plagede israelitterne og prøvede på at udrydde dem. Det gjorde de ved at slå deres drengebørn ihjel og ved at sætte israelitterne til slavearbejde og til at leve en slavetilværelse.  Selv havde Moses været heldig, for han var ved nogle særlige sammentræf kommet til at vokse op på kong Faraos slot som adoptivbarn af kongens datter. Men Moses vidste godt, at han var Israelit, og en dag var han blevet så vred over, hvordan en slavepisker behandlede en fra hans folk, at han slog slavepiskeren ihjel.

Nu var Moses blevet nødt til at flygte fra Egypten, og han levede i et ørkenagtigt naboland, holdt sig til hos en mand, der hed Jetro og hjalp med at passe hans får.Nu var det hans tilværelse.

En dag hvor Moses var ude og vogte får og havde drevet dem langt ud i ørkenen, kom han tæt på et bjerg, der hed Horeb.  Der på bjerget så han en tornebusk, der var ild i.  Men der var noget mærkeligt ved det, kunne han se, for selv om der var store flammer, blev busken ikke brændt op af ilden.   Det mærkelige syn må jeg hen og se nærmer på, sagde han til sig selv, hvorfor brænder busken ikke ?

Det var Gud selv der viste sig for ham i ilden i tornebusken, og da Moses kom tættere på, råbte Gud til ham inde fra busken : Moses, Moses.  Ja svarede Moses og Gud sagde : Du må ikke komme nærmere, tage dine sandaler af,   for det sted, du står på er hellig jord. Jeg er din far, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.

Da skjulte Moes sit ansigt i hænderen, for han turde ikke se Gud.

----

Hellig jord, Helligt sted, - hvad betyder det, at noget er et helligt sted, eller at noget er helligt?

Ifølge ordbogen er hellig noget, der er dels helt og uskadt og har guddommelig kraft, og dels noget, der har med noget lykkeligt og sundt at gøre.

For 150 år siden var der nogle grupper af mennesker her i Danmark, som man kaldte de Hellige. Det var nogle mennesker, der begyndte at samles i grupper derhjemme for at bede til Gud og læse i Bibelen sammen. De syntes nemlig ikke, at det, de mødte og oplevede i kirken, gav dem fornemmelsen af noget helligt. Så gjorde de det på en anden måde.

Jeg tror alle mennesker har en længsel, så vi søger efter noget helligt, efter noget stort, som har betydning, ud over det sædvanlige. Efter noget, som griber fat om livet og gør det helt.

Men det er jo ikke altid, det er hos Gud, vi kommer i tanke om at søge det hellige.Vi kan finde på at søge det så mange andre steder.    

Jeg tror, det f.eks. er rigtig let for os at komme til at søge det hellige i det at købe ting.   Vi kan bruge rigtig meget tid på at købe ting og på at tænke på, hvad vi vil købe. Nogen gange kan det måske blive næsten sådan, at vi handler som om det er det vigtigste i livet, at vi får de pæne ting, vi gerne vil have af tøj, møbler  elektronik og bolig. Der er et program i TV, der hedder Luksusfælden, hvor vi møder mennesker, som har haft sådan en længsel efter det at købe, at de er kommet til at købe meget mere, end de overhovedet har råd til. Hvis vi søger vores længsel efter det hellige mættet ved at købe ting, så kan det nemt gå sådan, for på den måde bliver længslen aldrig mættet, og så bliver man måske ved ud over almindelige grænser.

Der er måske også nogen, der søger det hellige i at udføre ekstreme sportspræstationer - f.eks hvis man synes, at man må løbe 50 Marathonløb om året.Eller man kan søge det hellige i skønheden; i at trimme sin krop med træning og operationer, og indsprøjtning af diverse midler, så den kommer til at ligne det, man regner for perfekt. 

Men søger vi det hellige i den slags ting, vil vi altid komme til at stå tilbage med en fornemmelse af tomhed. Det bliver aldrig nok. Man bliver i sin uro, finder ingen fred.

I det finder vi aldrig det hele, det uspolerede, det sunde og lykkelige, det dybt meningsfulde, det, der griber om livet og gør det større end dagen og vejen.  - det hellige.     

Jesu disciple var jo mennesker ligesom alle os andre og kendte helt sikkert til uroen og længslen efter det hellige.

Men jeg tror, at de fandt det, da de mødte Jesus og kom til at følges med ham. I alt det, han sagde, og i det han gjorde, fandt de det hellige vist på en helt forunderlig og anden måde, end de havde forventet.

Men hvad var det hellige så, som de mødte hos Jesus ? 

Ja det kan vi allerede se spor af, hvis vi springer tilbage til Moses, som vi begyndte med.  Moses var på hellig grund, han var helt nær Gud, og hvad var det så, Gud formidlede til ham på det hellige sted i den hellige stund?Gud sagde til Moses, at han skulle tage  tilbage til det land, han var flygtet fra, fordi det var farligt for ham at være der.  Tag tilbage, sagde Gud, du skal hjælpe hele dit folk, som lider så forfærdeligt, du skal gå op imod kong Farao og få ham til at befri dem, så skal du føre dem til et liv i frihed.  Det var jo noget af en mundfuld for sådan en flygtning, der levede som fårehyrde, og Moses kunne overhovedet ikke overskue det, og det sagde han også noget om til Gud bagefter.  Men Gud sendte ham af sted alligevel og sagde: Jeg skal nok hjælpe dig.

Så det Moses her fik formidlet af Gud i den hellige stund på det hellige sted, det var, at han skulle bruge sit liv på at hjælpe mennesker, som lider, også selv om det ikke var let, også selv om det nok ikke lige var det, Moses havde drømt om.

Det samme budskab ser vi endnu tydeligere i Jesus, for det han gjorde, var at hjælpe mennesker. Han viste, at kærlighed mod det medmenneske, som har bug for vores kærlighed er det, der mere end noget andet kan fylde livet med mening.  Han gav helbredelse til mennesker, som var syge, han gav værdighed til mennesker, som var blevet  latterliggjort, han gav oprejsning til mennesker som var blevet ydmyget og uretfærdigt behandlet. Han gav tilgivelse til mennesker, som var blevet fordømt, han gav endda liv, til nogen der var døde.Det var det hellige, disciplene mødte i Jesus: At livet virkelig kan blive så levende og stærkt, når kærligheden finder sted.    Det gav dem fred at være sammen med Jesus, selvom der ellers skete nok af dramatiske ting. Det er den fred, Jesus taler om, da han  fortæller dem, at han snart skal dø, som vi hørte i det, jeg læste  fra Johannes-evangeliet.  Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke som verden giver.

Nej. Verden giver meget ondt - det gjorde den engang, det gør den nu.  Men Jesus efterlader os alligevel fred.  Og den kommer med den Helligånd, som Gud har sendt i stedet for Jesus. Helligånden  minder os om alt, hvad Jesus har sagt.

Den er hellig fordi den bevirker og åbner for det samme, som Jesus gjorde, og som Gud gjorde overfor Moses.

Den fred som Helligånden giver os er ikke sådan en "fred og ro-fred" Det er ikke en stilstandsfred, men en aktiv fred. 

Det, der skete med disciplene, da de pinsedag fik Helligånden det var, at de kom i aktivitet, fordi den fyldte dem med en glæde, som de ikke kunne lade være med at give videre.    

Helligånden er i verden hos os, og den er hellig, fordi den er Guds og fordi den åbner livets mening for os. Derfor kan der også for os være hellige steder og hellige øjeblikke, der åbner vore hjerter, så vi kan tro på Guds kærlighed til os og aner glimt at livets ubegribelige storhed.  

Amen

 

Konfirmandtale 16.05.2014 

Kære Konfirmander.

Nu sidder I der og skal konfirmeres lige om lidt. Der er noget ved jer, der ligner hinanden og der er noget ved jer, der er forskelligt.  I ligner hinanden ved, at I allesammen har klædt jer rigtig pænt på i dag - det ser rigtig godt ud.  I har klædt jer til den fest, det er i dag. Men bagved jeres påklædning og frisurer er I helt forskellige unge mennesker, med hver jeres egne styrker og svagheder, med hver jeres evner og interesser, med hver jeres familieliv og historie, med hver jeres måde at se på verden. Med hver jeres temperament og måde at være på. Og hvor er det godt.  

I ligner også hinanden ved, at I allesammen har kommet her til konfirmandforberedelse hver tirsdag morgen siden august sidste år. I har alle været udsat for at skulle gå rundt  på stierne ned i Plantagen og høre  bibeltekster om veje, I har været udsat for at skulle  gå rundt herude på parkerings pladsen med sammenbundne ben, I har været udsat for at skulle læse en hel bog af ord og billeder om  Jesus Menneskesønnen, I har været udsat for at skulle  være skuespiller for hinanden, når Jesu lignelser skulle fortælles. I har været  på tur rundt i alle kirbygningens afkroge i disciplen Paulus fodspor, hvor I både har   hånet Paulus og  reddet jer i land fra et skibsforlis sammen med ham. I har for nylig været på vandring med Jesus ad via Dolorosa rundt i hele kirkens bygning. I har været udsat for at skulle synge sange, I ikke kendte før, I har været udsat for at skulle sidde musestille oppe i rundingen i flere minutter uden at sige noget. Ja og meget mere.  Det ligner I hinanden ved, men der er forskelligt, hvad  I har fået ud af det. Det er sikkert forskelligt, hvad af det, vi har været sammen om her, der har bidt sig fast, og hvad der bare er drevet forbi.   

Og så ligner I hinanden ved at I alle om lidt skal stå heroppe om altret og blive konfirmeret og få Guds velsignelse. Det vil nok være lidt forskelligt, hvad I tænker om det.  Men der er noget, der ikke er forskelligt, og det er, at Gud holder af jer allesammen, ligeså forskellige I er og ligeså forskelligt I tænker. Det er ikke sikkert, han holder af alt, hvad I har gjort, eller vil komme til at gøre,  men han holder af jer  som den I er;  hver eneste af jer er noget helt  unikt i Guds øjne, og  han vil jeres liv. Han vil følge med jer I jeres liv, lige meget hvordan det så kommer til at forme sig.  Guds kærlighed vil være omkring jer, og han vil indgyde jer håb. Håb om, at der altid vil være en ny mulighed, en ny begyndelse, hvis noget er gået stykker.     

Det er det, som I får at vide i den konfirmationsvelsignelse, som I nu skal modtage.  

Så til lykke med konfirmationen