Står man på en strand og ser ud over havet. Kattegat, Skagerrak eller Vesterhavet, så ser man vandet, der med sine bølger ruller ind mod kysten; - mildt og blidt eller stort og voldsomt. Men altid bølge efter bølge. Løfter man blikket, ser man himlen, nogle dage blå og klar, andre dage mørk, dækket af skyer, som på dage med blæst farer afsted. På grænsen mellem havet og himlen er horisonten. Hertil og ikke længere. - Hvad der er på den anden side, må vi tænke os til. Vi kan forestille os det, fantasere om det, men se det kan vi ikke.  Og selv om vi sejler ud mod horisonten, når vi den aldrig.  

Jeg var engang på besøg med nogle kollegaer hos den svenske kunstner Stig Karlson. Han fortalte en sælsom historie om en vejbro i Sverige som en dag kollapsede. Det var en bro med form som en bue, så man kørte op fra den ene side, hen over kløften og så ned på den anden. Når man sad i bilen kunne man derfor kun se vejen nogle få meter frem. Et stykke af denne bro var en tidlig morgen styrtet sammen. Når man kom i sin bil med normal hastighed var der  pludselig ikke vej at køre på og man kunne ikke nå at bremse. - Bil efter bil styrtede i afgrunden. Hvor lang tid der gik, før katastrofen blev opdaget og trafikken blev standset, husker jeg ikke. - Det jeg husker er billedet af en bro, som rækker herfra og ind i ..... ja, ind i hvad....  Det ukendte. Vi ved det ikke... Ind i evigheden... over til landet bag hav... på den anden side af horisonten.... ud i tiden, fremtiden....  

Hvert eneste øjeblik er vi ( i overført betydning ) på vej af en sådan bro. Vi ser måske det næste lille stykke af vejen men så heller ikke længere. Det gør ingen af os. Det er vort livs grundvilkår.  

Disciplene står og ser efter Jesus, som bliver løftet bort fra dem Han har tilgivet dem... Han har givet dem sine sidste instrukser om at rejse ud i verden.. Begyndende fra Jerusalem og så videre til alle folkeslag. Og som det sidste velsignede han dem. Sådan fortælles det af Lukas i slutningen af evangeliet, og derfra fortsætter han i begyndelsen af Apostlenes Gerninger, hvor vi så kan læse om alt det det skete for Peter og Paulus og alle de første kristne.  

Kristi Himmelfartsdag er for mange en af de sværeste kristne Helligdage at forholde sig seriøst til. Man kalder dagen for Kristi Flyvedag eller Kristi Luftfartsdag.  - Og lige så sikkert som man kan mene, at Gud er i himmelen, lige så svært er det at tro, at Jesus forsvinder ud i det blå, eller sætter sig ved Gud Faders højre hånd et eller andet sted ude i det tomme verdensrum.  

Når det er sagt, hænger det nu godt nok sammen for Lukas. - Evangeliet begynder med fortællingen om Gud, der blev menneske. Han kom ind i verden, da den unge jomfru Maria blev gravid og fødte Guds søn. - Han forlod verden igen, da han blev løftet op mod himlen bort fra disciplene. Spørgsmålet er jo så bare, hvor er han nu. - Er han fra nu af fraværende -  Har han forladt verden? - Er han blev opslugt af en tidslomme? og havnet i et parallelt univers. - Hvad jeg mener med det, vil jeg gerne forklare med den lille historie, som jeg også har skrevet på bagsiden af kirkebladet.  

En morgen midt i marts var der et ganske specielt indslag i Go morgen P3. - En ekspert var kaldt ind i studiet til at fortælle om det forsvundne Boeing 777 AH 370 fra Malaysia Airlines, som man mistede kontakten med  7. marts kl 18.41 på en flyvning fra Kualalumpur til Beijing i Kina.   

Han forklarede, at et fly ikke bare lige kan forsvinde?
Et fly kan få motorproblemer og blive tvunget til at nødlande.
Det kan kapres og blive tvunget til at lande et andet sted.
Et fly kan blive skudt ned eller bliver ramt af en eksplosion.
Men et fly kan ikke bare forsvinde! Vragrester vil afsløre, hvor flyet er styrtet ned,, hvad enten det havarerer over land eller vand. Den sorte boks i flyet vil blive ved med at udsende signaler. Selv uden radiokontakt kan flyet følges på radar og af satiliter. Men flyet med de 239 mennesker ombord på vej til Beijing forsvandt.  

Til slut spurgte journalisten eksperten: Hvad tror du selv:
- Man kan ikke udelukke at flyet er blevet fanget i en tidslomme.
- En tidslomme? lød næste spørgsmål.
- Ja, flyet kan være havnet i et parallelt univers.
Efter det svar blev der helt stille i radioen i lang tid. Til sidst og afbrød journalisten stilheden. Der blev jeg lige lidt paf!!!! Fanget i en tidslomme i et parallelt univers.  - Kan godt forstå at hun blev paf.  

Kan det virkelig finde sted? At en videnskabeligt arbejdende ekspert i vor tid kan ty til en forklaring så fuldstændigt anderles end den videnskabelige. For videnskab består i at forklare det, der sker ved en årsag, indenfor den kendte, naturlige verden.  

- Tro og religion er pludselig blevet et højaktuelt emne på en aldeles overraskende vis. Og emnet bliver svært at lukke igen. For flyet bliver givetvis aldrig fundet. Dertil er havet alt for stort og i et område hvor der 4 - 5 km ned til havbunden.  

Hvis man har åbnet sin tilværelsesforståelse for, at et fly kan forsvinde ind i en tidslomme og et parallelt univers, kan det ikke være svært at tro, at der er sket noget tilsvarende med Jesus på Kristi Himmelfarts dag. Så er Jesus måske også forsvundet ind i en tidslomme og et parallelt univers.  

Lige så nærliggende det kunne være for en cyper space tankegang lige så fjernt er det for den bibelske tankeverden.  Det vil jeg gerne prøve at forklare.  

Hvis man sådan pludselig kan forsvinde, helt og fuldstændigt, for aldrig at vende tilbage! Så banker frygten på døren.  Det er da totalt skræmmende. Det er ligesom en uventet horisont, der pludselig æder os og fører os over i en anden virkelighed.  Det må være som at køre ud på en bro, som pludselig ikke er der. Og trøst er der ikke i det. Hverken for de pårørende, der fortvivlede venter i lufthavnene eller for de ombordværende på flyet, hvis de da ellers har opdaget noget.  

Det kristne evangelium er lige modsat. Vi kender ham, som det handler om. Vi lærte ham at kende som Jesus fra Nazareth, søn af Josef og Maria og bror til bl.a Jacob.  Vi kender ham gennem alle dem, som fulgtes med ham mænd og kvinder. Han er ganske vist blevet fraværende på en sælsom måde men med løftet om, at han vil komme igen på samme måde, som han blev borte.  Det er i denne verden, det foregår. Vi bliver ikke på nogen måde opfordret til at vende blikket mod himlen eller andre steder hen.   Det er til denne verden han kommer igen. Og det er i verden, at han er os nær ved Helligånden. - Overalt og alle steder på denne jord. Gud er kommet til verden for aldrig at forlade den. I virkeligheden er han os nærmere, end vi overhovedet kan begribe. For os at se, bevæger vi os hvert eneste nu ud på en bro, vi ikke kender. Vi kan ikke se mange meter frem. For broen er vores vej ind i de næste sekunder, timer og dage. Vi ved ikke, hvor det ender. Men det gør han. Han står for enden af broen og kommer os i møde på vejen. Ja, han går sammen med os ind i den tid, som vi kalder fremtid.  Det er Guds tid. Det er ikke frygteligt.  Det er forjættende. For han er med os alle dage indtil verdens ende.  og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.