I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, amen. Det er Maria Bebudelsesdag. Det er Lukas, der som den eneste fortæller historien. Hovedpersonen er en ung kvinde med navnet Maria, som bor i byen Nazareth . Hun er så ung, at hun stadig bor hjemme hos sine forældre. Hendes fremtid er imidlertid fastlagt, for hun er trolovet med Josef, en tømrer fra den samme by. De to er bestemt for hinanden, men har endnu ikke været fysisk og seksuelt sammen. Alligevel bliver hun gravid. Noget kommer på tværs og krydser hendes vej. Hun er udfordret. For hun skal have et barn. - Guds barn. Hun svarer på udfordringen med et ja: Se, Jeg er herrens tjenerinde.  

Denne historie er nok en af de underberetninger, som er sværest at have med at gøre, og som de fleste står af overfor. Og det er ikke uden grund. For pointen med den er, - at ordet blev kød og tog bolig i blandt os, sådan som Johannes fortæller det. - at han blev født af en kvinde under loven, sådan som Paulus fortæller det. Det underfulde med Jesu undfangelse er, at det Guds søn, der kommer til verden. Om Maria er jomfru eller ej er ikke vigtigt for hverken Markus, Johannes eller Paulus. Al interesse samler sig om Jesus, som Guds søn. Det er Jesus, der er underet, -  ikke Maria.  

Maria har ført en omtumlet tilværelse.  Hun blev ganske sikkert gift med Josef . For  da Jesus kom på besøg i Nazareth, genkendte folk ham som Josefs søn. Og hun har fået flere børn , for det fortælles, at Maria en dag sammen med sine børn forsøger at få kontakt med Jesus. Og efter opstandelsen fortælles der om en Jacob, som er Jesu bror. Så vidt så godt. - Hendes ældste søn levede altså et dramatisk liv, som sluttede med dom og død som en oprører og gudsbespotter. Men på den 3. dag derefter opstod han fra de døde. Også det oplevede hun. Hun så i hvert fald den tomme grav.  

Efter sin død sker der for alvor noget. Maria blev optaget i himlen. Som Jesu mor havde hun status som Guds føderske. Siden blev hun kronet som himlens dronning. I mange katolske kirker kan man se, hvordan hun bliver sat på tronen ved siden af sin søn. Og ikke nok med det. I slutningen af 1800 tallet blev hun erklæret undfanget ubesmittet, ligesom hun selv havde undfanget Jesus ubesmittet, som jomfru. Det som begyndte med en almindelig kvinde i Nazareth ved vor tidsregnings begyndelse nåede altså sit højdepunkt med en pavelig udnævnelse i 1870.  

Det er ikke kun Maria, der har været udsat for sådan en behandling. Noget tilsvarende skete også for disciplene, som fulgte Jesus. Hun lagde krop til. Det gjorde de også. For dem alle begyndte det, da dette særlige menneske krydsede deres vej. Peter og Andreas hed de to disciple ved Genezereth Sø. De var fiskere og det ville de sikkert blive ved med at være, altid. Indtil han kom forbi og udfordrede dem til at følge med, nu som menneskefiskere. Jesus fortalte om Guds rige, som var ved at komme. Og han kaldte folk til at forlade den brede vej og i stedet følge ham. Guds vej. Jesus skulle bruge 12 disciple til at repræsentere det nye guds folk. 2 af dem, Jacob og Johannes, så allerede for sig, hvordan de 12 disciple skulle sidde på 12 tronstole omkring Jesus i Gudsrige. Og derfor bad de om at få reserveret pladserne ved siden af Jesus til sig selv.   Men deres ønske blev ikke imødekommet. Tværtimod. De måtte lære, at al tænkning om stort og småt blev vendt på hovedet.  Det er i tjeneste for andre, at man er stor. Og så gjorde Jesus sig selv til eksempel for dem. Han gav sig hen for dem, for at de skulle give sig hen for hinanden.  

Men den lektie har været svær at lære. Man ser det af kirkerne.  Og deres navne. Vi har Jacobskirker og Johannes Kirker,  Markus og Mathæuskirker. Lukas og Filipskirker.  Men de fleste og de største er Marias kirker og  Peters kirke.   Det er vel egentlig underligt at de ikke alle hedder Jesus Kirken.  

Storhed for Gud er noget andet, end det vi har gjort det til. Derfor må vi tilbage til udgangspunktet. Til Maria bebudelse. For her fortælles der om Gud, der blev menneske for vor frelses skyld. Det er Jesus, der er underet, ikke Maria, Jacob, Johannes, Peter og Paulus. Det er ikke undfangelsen og jomfrufødslen, der er vigtig, men at det er ham, Guds søn der bliver født.  

Jesus kom til verden for at møde mennesket med evangeliet om Guds rige. Han mødte det midt i livet og krydsede dets spor. Han åbnede fremtiden for det og gav det nye muligheder for at leve livet. Han banede veje gennem livet, som havde været lukket land. Mennesket blev set og blev tilgivet. Det mødte nåde og velsignelse i en verden fyldt med retfærdighed og had. Og det blev kaldet til leve livet i tjeneste for barmhjertighed og kærlighed.  

Det er evangeliet til Maria bebudelsesdag, og alle andre dage, at Gud mødte mennesket på dets vej og krydsede dets spor.  

Gud møder også os i dag. Han krydser også vores spor. - Hvor og hvornår spørger vi måske, og hvordan kan jeg vide det. Jeg er ikke handicappet eller syg. Og hvis jeg er det og bliver helbredt, så skyldes det nok lægen eller min livsvilje. Måske er jeg en af dem, som har et godt liv. Eller også er det dårligt og besværligt. Ville det have været anderledes, hvis jeg var kommet mere i kirke? Sådan kan man godt komme til spørge. - Hvad nytte har jeg af troen på, at Gud møder mig i mit liv og krydser mit spor. Er der nogensinde sket noget takket være Gud, eller ville det ikke være sket alligevel?    

Alle disse spørgsmål har vi vel, og al denne tvivl. - Men hvad svarer evangelierne, fortællingerne om Jesu møde med mennesker? De svarer, at der skete undere og tegn. Og mirakler måske. Men ikke et eneste af dem kan holde til at stå alene. Der er intet bevis i sig selv i underfortællingerne. Det egentlige under er aldrig helbredelsen i sig selv. Underet er, at der er ham. Jesus er det egentlige under. Det at Guds Søn er her. - Han som er af samme væsen som Gud, han er her som mit  medmenneske, og din.  

Jesus fra Nazareth mødte mennesker på deres veje og krydsede deres spor. For enden af hans vej stod der et kors. - Hertil og ikke længere. Der er ingen vej frem synes at være korsets sprog. Men det blev der lavet om på. Gud forvandlede korset til et adgangstegn til livet på ny i forklaret og evig fuldkommenhed.  

Der står også et kors for enden af vores vej. Det er chokerende. - Vi vil hellere have velfærd, lykke og gode dage. - Men der står et kors. Det er på denne korsvej, han møder os. Han vil have os til at tage vort kors op og følge i hans spor.  

Det egentlige under er ikke jomfrufødsel eller himmelfart. Underet er, at det er ham. Han og jeg. Han er min Gud. Han er sammen med mig.  Både på de gode dage og når livet er svært og gør ondt. Når jeg udfordres af onde destruktive kræfter i livet. Jeg er ikke alene om det. Gud er der også.  Jeg skal ikke bære det selv. Han er kommet for at bære med. For at bære igennem. Han er kommet for at besejre det onde og gøre den skabte verden fuldendt og evig, også i mit liv. Maria bar det, kun skulle bære. - Så kan jeg også bære det, jeg skal, fordi han bærer med, ja han bærer igennem......... og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og kommer, som en sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.    Vor Gud og Far. Vi takker dig for, at du har skabet os til liv og fællesskab. Med dig og med hinanden. Vi takker dig for, at vi ikke er alene  om det og skal klare alting selv.  Giv os at finde hvile i troen på, at du bærer med og bærer igennem. Du kender os og ved hvad der er svært for os. Hør os i det vi beder om, når der nu bliver stille.    Vi beder dig for mennesker i nød, for fattige og forfulgte, syge og sørgende, ensomme og fortvivlede, mennesker som har mistet meningen med deres liv. Kom bag på dem med det gode og lad livet overraske. Vær med ofrene for jordskælv og radioaktiv stråling, for ekstremvejr og klimaforandringer, for magtmisbrug og krig. Og hjælp os til at være dine redskaber for demokrati, fred og forsoning.   Velsign vort land og bevar vort folk. Vær med kirken ud over hele jorden og vore samarbejdspartnere i Cambodja, Tanzania og Letland.  Vi beder dig for de familier som i dag får deres børn døbt. Send din Helligånd til dem og til at alle, så vi kan mødes ansigt til ansigt, åbent og frit uden frygt og angst. Giv os alle at leve af din kærlighed. Amen