Luk1, 26-38

Salmer : 71,101, jorden skal danse, 69, 369v6 , 108

I Faderens sønnens og helligåndens navn. Amen

En gang imellem, når jeg taler med familier, som enten lige har mistet en af deres nærmeste, eller familier, som er lige på vej til at miste en af deres kære, så er det ofte sådan, at hvis der i den families midte også er små børn, så fortæller de voksne mig af og til, at børnenes tilstedeværelse kan kaste et lys ind i den ellers tunge og sorgfulde stemning, der er. 

Selv om de små børn også kan blive ramt af den triste stemning, så holder de også ind imellem fri fra den og leger og ler, og  stiller deres umiddelbare spørgsmål og kræver en vis form for normalitet i dagligdagens rytme.  

Sådanne småbørn, der ikke kan give sig konstant hen i sorgfulde spekulationer, de kan kaste et formildende lys ind i livet for familier, der gennemlever sorger.  

Hvis vi lige tager et spring til kirkeårets gang, så kan vi sige, at på en lignende måde I kirkeårets orden, ligger Maria bebudelsesdag som sådan et lys kastet ind mit i den eftertænksomme fastetid.

Maria bebudelsesdag er oprindelig placeret på datoen 25. marts fordi den skulle ligge 9 måneder før juleaften, så der er et ret forhold mellem undfangelse og fødselstidspunkt. Senere er den blevet tidsfæstet ikke til en dato men på et fast punkt i kirkeåret nemlig søndagen lige efter midfaste søndag, altså lige før fasten går over i påskens drama. Her på det punkt, hvor vi virkelig er sat til at tænke over det alvorlige i livet og i kristendommen, kommer beretningen om bebudelsen af Kristi fødsel som en lille lyseksplosion midt i det, der kan og skal mane sindet til de dybere eftertanker.

Bebudelsen, Englen Gabriels besked om Kristi kommende fødsel, den kommer som et overraskende lysglimt ind i et meget konkret liv.  

På et helt bestemt tidpunkt, nemlig da Marias slægtning Elisabeth er i 6. måned med sin underfulde graviditet, kommer Englen til et ganske bestemt sted: en by i Galilæa, Nazaret til en helt bestemt ung kvinde Maria, der er forlovet med Josef , som er af Davids slægt.     

Det er altså til et menneske i et almindeligt liv, at englen Gabriel bliver sendt, med en bebudelse: dels  forkyndelsen af  en underfuld begivenhed i vente og dels en appel om at gå ind i den gave og opgave, som hun stilles overfor.

Og ved englens første henvendelse bliver denne almindelig pige til noget særligt: hun bliver den af Gud benådede.  

"Herren er med dig du benådede" siger englen til hende. Den unge pige Marias reaktion på denne henvendelse  viser, at hun har begge fødder på jorden og ikke  er vant til den slags højstemt tale : i stedet for at blive beæret, bliver hun  forfærdet.  Men englen lader sig ikke kue og fremfører nu sit ærinde, sin bebudelse:

Maria skal blive med barn, hun skal føde en søn, som hun skal give navnet Jesus , som betyder Gud frelser. Og denne søn skal blive stor og kaldes den højestes søn, han skal gives Davids trone, han skal være konge til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.  

Se det var noget af en besked. Davids trone, konge til evig tid, ikke ende på hans rige.   Det er fuldstændig tydeligt, at det her er langt mere og noget helt andet, end hvis en kvinde fik en bebudelse om, at det skal gå hendes søn godt.

Nej, i bebudelsen forkyndes på en gang, at Gud vil lade sin søn føde i verden og så det, at denne søn vil blive herre over et rige, som ingen grænser har i hverken tid eller sted.

Det her er helt tydeligt forkyndelsen af, at nu bliver Messias født.

Og som redskab i den forbindelse vil Gud bruge en kvinde, for han skal fødes i kød, som et hvert menneske bliver det.

Englen bebuder Maria og gennem hende os alle, at det underfulde er på vej til at ske, at Gud vil lade sin søn føde på jorden. Og at det vil blive begyndelsen på et herredømme og et rige, som ingen grænser har, og et rige som vi mennesker kan blive inddraget i. 

Det er noget meget underfuldt som her bliver bebudet.

Men Maria hæfter sig som så mange af os i detaljer og vil have forklaringer: Hvordan kan det gå til? Det store under at Jesus kommer til jorden overskygges ofte i vore øjne af det mindre under: at Maria skulle blive med barn uden at kende til nogen mand.    

Men intet er umuligt for Gud, hverken store eller små undere.   

Når det fremhæves, at Jesus bliver født ved hjælp af både menneskelige kræfter - altså Marias og guddommelige kræfter,  altså Helligånden, så er det en måde at fremhæve, at han på en gang er Gud og menneske, - selv i sin  undfangelse, i sin  første oprindelse har han begge dele i sig : menneskeligheden og guddommeligheden.

Det barn, der bliver født, skal kaldes helligt, Guds søn, siger englen. Det er noget helligt, der skal ske, noget af Gud villet og virket.

Og selv om Maria vist ikke ved, hvad det hel skal betyde, ja selv om det umuligt kan være noget belejligt ind i hendes liv lige nu med en graviditet og en fødsel af et barn med en lidt ubestemmelig herkomst,- så tager hun imod opgaven : Se jeg er herrens tjenerinde, sige hun.

Nu er der kommet et nyt perspektiv på hendes liv, en ny bestemmelse med hendes liv : - at bære  verdens frelser.   

Hele denne beretning om en stor  englebesked, og en lydhør og tjenstvillig  ung pige, den kommer som et lys ind i disse dage hvor vi bereder os på  Kristi lidelse og død.    

I bebudelsen bliver vi i glimt mindet om den mening, der er i det hele. At alt det, som skal ske i påsken er en delt af Guds store plan med at frelse verden og  være hos os med sin kærlighed.

Til Maria bebudelse tager vi festtøjet på. For Marias bebudelse vidner om lys og liv og skaber glæde, - den vidner om Guds store kærlighed til verden som fik ham til at lade sin søn føde som et menneske.  

For det siger vi lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn, og helligåen, du som var, er og bliver en sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.