Jesus kunne være blevet konge den dag, hvis han havde villet.

For mange satte pris på hans store evner.

Han havde magt og myndighed til at gøre noget, ingen andre kunne.

Han kunne helbrede syge, uddrive dæmoner, rense spedalske og oprejse døde.

Han var noget helt særligt.

Og så tog han ikke hensyn til, om folk var rige eller fattige, fine eller foragtede, store eller små, mænd eller kvinder. For ham var alle lige.

Jesus blev hver eneste dag opsøgt af mennesker, som trængte til hjælp og trøst.

En dag tog han over til de øde egne på den anden side af Genezereth Sø.

Men mange fulgte med over land og snart var 5000 samlet for at høre ham.

Det kan være meget godt med ord. - men mad havde de ikke med. Og heller ikke penge til at købe noget for.

Så er det, at Jesus får en madpakke af en lille dreng. Der er 2 små fisk og 5 bygbrød.

Da Jesus takker Gud for maden og deler den ud, er der rigeligt til de 5000.

 

I Rom på den anden side af Middelhavet blev der også delt mad ud.

Rige romere kappedes om at gøre sig populære blandt almindelige borgere ved at afholde brøduddelinger og store forestillinger i teatre, på væddeløbsbaner og

arenaer, som f.eks Colosseum.

På den måde købte mænd med politiske ambitioner sig tilhængere, der til gengæld for understøttelsen skulle stemme for alle de forslag, som deres velgørere fremsatte i

Senat og Folkeforsamling.

Dengang havde man ikke film og TV men kunne i stedet underholde sig med gladiatorkampe på liv og død. -  Det var spændende og folk elskede at sidde på i timevis og se, hvordan mennesker kæmpede mod dyr og mod hinanden på liv og død.

Det hed brød og skuespil.  For mennesket lever ikke af brød alene - men af underholdning, hvor nogen sejrer og andre dør.

Ville man være konge og kejser, måtte man have råd til at købe den almindelige romers stemme ved at give dem det, som de gerne ville se - nemlig blod.

 

Jesus kunne også have lavet brøddeling. - det overvejede han faktisk som en fristelse, da han var i ørkenen i 40 dage og spekulerede på, hvordan han skulle gøre som Guds søn. - Selv var han blevet sulten og derfor naturligt nok fristet til at bruge sin guddomskraft til at lave sten om til brød. Men han gav ikke efter for fristelsen, for han var helt klar over, at mennesket ikke lever af brød alene men af hvert ord, som Gud taler. Livet handler ikke kun om mad men også om mening og livsindhold.

 

Det er som om, fristelsen i ørkenen gentages den dag, da de 5000 fulgte med Jesus over på den anden side af Geneseret Sø men med den forskel, at Jesus nu skaffer alt det brød, som folk har brug for. Ja, ikke nok med det. Da de indsamler resterne, er der 12 kurvefulde med brød.

Det var noget, folk kunne lide. - Her var en mand, som kunne skaffe det daglige brød. Her var en politiker, som kunne holde ord. - Ingen løftebrud. - han skal være vores leder, vores konge.

Så vidt kom det ikke. Jesus forlod straks stedet og afviste derved at blive den konge, der kunne skaffe det daglige brød.

 

Det kom til at koste ham dyrt.

Det, at han kunne være blevet deres konge og så alligevel ikke ville, blev en skuffelse, som lå og ulmede for pludselig at udvikle sig til et raseri og en vrede, som kulminerede langfredag, da han hang på korset.

Det var ikke bare noget øvrigheden stod bag, fordi de var bange for Jesus.

Det var et raseri, som greb dem alle, høj som lav, i skuffelse over ikke at kunne få den konge, den Messias, som de i virkeligheden havde længtes så meget efter.

Så er du selv ude om det. - Det er din egen skyld. Det får du for ikke at ville være vores konge. Og hvis det skal være anderledes, så stig ned af korset, så vil vi tro dig, hånede de ham på menneskers egen fortvivlede måde.

På den måde er historien om Jesus en temmelig sørgelig historie. Ikke alene for Jesus men for os alle. For på den dag korsfæstede vi vore drømme. Drømme om den brødkonge, som ville give os alt efter vores eget hoved. Men Jesus var ikke kommet for at give os det, vi helst ville have. - Hverken brød eller skuespil.

For Gud mener ikke, at mennesket skal leve af brød alene men af det levende ord, som han taler til os.

 

Lyspunktet i denne lidt triste historie er drengen med madpakken.

Han kunne jo have beholdt den for sig selv og sagt, det er min. Det er ikke mere end jeg selv kan spise. - Hvis du tager den, bliver jeg sulten. Og min mor har givet mig den, for at jeg skal have noget at spise for at blive stor og stærk.

Men sådan siger han ikke. - Han afleverer sin lille madpakke med to fisk og fem brød. Det vil han gerne give som sit bidrag til bespisningen af de 5000 mænd.

- han kunne da være blevet grinet ud:  så lidt til så mange!!!

Men Jesus ser madpakken, tager imod den, velsigner den og deler ud.

Og se, det blev til velsignelse.

For den der vil frelse sit liv skal miste det.  Men den der mister mit liv for min skyld skal vinde det.  Og det passer på drengen. Han tænker ikke først på sig selv. Han tænker på helheden, på Jesus og alle de andre. Nogle vil vel kalde det blåøjet, barnligt og naivt.

- Men for Jesus er det selve livets mening. - Du har fået dit liv for at du skal bruge det. Du skal risikere det og sætte det på spil.

Og så fortalte han dem en lignelse.

 

En mand skulle rejse udenlands og kaldte derfor sine 3 tjenere til sig og betroede dem forvaltningen af hans penge.  En fik 5 talenter. En anden 2 og en fik 1 talent.

Efter lang tid kom manden hjem igen og kaldte sine tjenere til sig og bad dem om at aflægge regnskab for pengene.

Han med de 5 talenter kom straks med 10 talenter. For han havde investeret pengene og ladet dem yngle, så 5 var blevet til 10. - Og for det fik han ros.

Det fik også tjener nummer 2. For han havde gjort det samme med sine 2 talenter og fået 4 ud af det.

Så trådte også tjener nummer 3 frem og afleverede det ene talent. For som han sagde:

Du er jo en hård mand, så jeg valgte at grave dit talent i jorden af skræk for at det skulle gå tabt. - Værsgo. Her er dit talent, ubrugt, så godt som nyt. Han fik skænd.

 

Vi har fået livet for at bruge det. - Ikke for at spise og blive underholdt. Men for at udfolde det, som Gud har skabt os til. Og det har han med det ene talent fuldstændigt misforstået. - Man skal ikke grave sit talent ned.

Det kan godt være, at det er det mest behagelige. Hvorfor skulle man rende rundt, når man ligeså godt kan sidde i stolen. Hvorfor skulle man arbejde, når man lige så godt kan holde fri. Hvorfor skulle man hjælpe sin næste, når man har nok i sig selv. Hvorfor skulle man prøve noget nyt, når det nu er mest trygt at blive ved det gamle?

 

Men Jesus vil noget andet og mere. Han vil have os til at forlade det trygge og det sikre, som vi gemmer os bag. Han vil have os til at vende os bort fra os selv og i stedet se vores medmenneske og den verden vi lever i. Den er fantastisk og vidunderlig. - Tænk de mange dejlige mennesker, vi lever sammen med. - Ikke bare hjemme, på arbejde, i klubben og logen, i byen, men i hele verden. - Tænk hvilke muligheder der bliver, når vi tør gøre som drengen. - Når vi tør komme med det som er vores og sige:  Se, her er min madpakke! Her er mit bidrag. Kan det ikke bruges i en større sammenhæng. Det er at gøre som de to tjenere med 5 og 2 talenter.

 

Selv gjorde Jesus som drengen. Aftenen før sin død samlede han sine disciple om påskemåltidet. Da de havde spist tog han brødet og vinen og gav det til dem, idet han sagde: tag det og spis det og drik det. - Som I nu modtager denne lille madpakke, modtager I mig. - Gør det hver gang i kommer sammen til minde om mig og det Guds rige, som er ved at komme.

 

Når vi samles til gudstjeneste, gentager vi dette måltid. - Også i dag kommer Jesus til os og siger:  mennesket lever ikke af brød alene men af alt det Gud giver os.

Og så rækker han os sin madpakke. - Det ser ikke ud af så meget. Lidt usyret brød og lidt saft. - Men han har velsignet det. Og derfor er der velsignelse i det, som kan mætte os både til krop og ånd.

Dertil kommer at vi har lov til at tage madpakken med os ud og dele den med andre.

Ligesom han delte sin madpakke med os, skal vi dele vores med andre. Så lever vi ikke af brød alene men af hvert ord som udgår af Guds mund..............

Og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader søn og Helligånd. Du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.