I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, Amen. 

Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen, lige da solen er stået op kommer Maria Magdalene, Maria Jakobs mor og Salome ud til Jesu grav og ser, at den stor sten fra graven er væltet bort.  Sådan fortæller evangelisten Markus stilfærdigt og udramatisk. Næsten underspillet. Som om naturen, alting holder vejret.  Inde i graven ser de en mand i hvide klæder, som siger til dem, at de ikke skal blive forfærdede.  I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det. Først her bryder den chokerende nyhed ud i skræk og rædsel. Og kvinderne flygtede bort i forfærdelse og sagde ikke noget til nogen.   

Mattæus har utvivlsomt kendt Markusevangeliet. Men han kan ikke lade være med at lade de virkelighedssprængende kræfter trænge ind i beretningen som forklaring og som fortolkning. Der kom et kraftigt jordskælv, og det blev benyttet af en engel fra himlen til at flytte stenen væk fra graven. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. Og forfærdelsen, som hos Markus greb kvinderne, rammer hos Mathæus i stedet de soldater, som var sat til at holde vagt. De blev som døde.    Men det centrale budskab er det samme: I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Gå hen og sig til hans disciple, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.   

Jorden skælvede. Det gjorde den også langfredag. Først kom solformørkelsen ved middagstid.  Senere på eftermiddagen, da Jesus døde, kom så jordskælvet, som fik klipperne til at revne, så gravene sprang op, og mange af de hensovede stod op. Matthæus og disciplene kendte ikke noget til Big bang og jorden geologi. De vidste ikke som vi om kintinenterne, der som jord plader flyder rundt på jorden indre og skarver mod hinanden, så der bliver jordskælv, zunamier og vulkanudbrud.   

På mange punkter ved vi mere end evangelisterne om naturvidenskab og biologi. Men selvom vi i dag er blevet klogere end mennesker dengang, er det ikke sikkert, at det altid rækker til at kunne forstå alt det, som er sket. Mathæus fortæller således, at gravene åbnede sig og at de døde efter Jesu opstandelse kom ind i den hellige by og viste sig for mange. Her sprænges alle forestillinger. Det er begyndelsen til en helt ny virkelighed med opstandelse, der her får ord.   

Han er opstanden.  Matthæus fortæller om opstandelsen med ord, som sprænger rammerne for tilværelsen. Her rækker hverken viden eller klogskab. Naturen rystes jorden i sin grundvold. Noget nyt, noget unik, som aldrig før er sket, sker nu. Om dette fuldstændigt nye, findes der ikke ord. Man er nødt til at finde på et nyt. Og man vælger ordet for at stå op om morgenen. Ligesom vi efter nattens mørke og hvile vågner op til en ny dag, således er Jesus efter sin død stået op til en ny dag uden ende.  Til et liv som aldrig hører op. Til den signede dag, som med fryd vi ser.   

Han går forud for jer....Den kristne tro har fremtiden som horisont. Vi kommer fra fortiden. Men vi skal ikke tilbage dertil. Tiden går ikke baglæns. Men fremad. Vi er ikke på vej tilbage til begyndelsen. For at begynde forfra. For at skulle gennemleve hele historien en gang mere ned al dens al smerte og lidelse, al had og hævn, synd og død. Vi er ikke på vej til paradis, hvis man med paradis mener begyndelsen.  Som om Gud skulle have fortrudt alt det, som vi kender fra verden nu, fra historien og fra menneskers liv med hinanden. Gud sendte sin søn for at frelse verden. Ikke for at ophæve den. Den Gud som udfriede slavefolket fra Ægypten... Den Gud, som sendte sin søn til de oversete, de foragtede, til de udstødte, til de kiksede, til os alle... Denne Gud har med Jesu opstandelse banet vejen fremad, til en virkelighed uden død. Destruktionen er gået til i sin egen ødelæggelse. Tilintetgørelsen er selv blevet tilintetgjort. Med Jesu opstandelse er livet uden ende. Jesus er forude. Hvad han er, skal vi også blive. Sådan er fremtiden allerede begyndt.   

Han går forud for jer til Galilæa. Mange har vel lært at tænke på himlen, som det sted, hvortil vi kommer, når vi dør. Det er et andet sted, for her er det tydeligvis ikke. Himlen må være i en anden verden. Et parallelsamfund til livet her på jorden. Så derfor håber vi, at den døde har det godt, der hvor han eller hun nu er. Når et menneske dør er der nogen, som åbner vinduet i den stue, for at kunne hjælpe sjælen vej. Og i forlængelse heraf, er der nogen, der fortæller deres børn, at bedstefar eller mor nu er i himlen og kan ses som en stjerne, der blinker til os. Andre prøver at fjerne mystikken ved døden og tænker den rent naturvidenskabeligt. Som biologi. Vi er en levende organisme, der har sin tid.  Vi indgår som et led i naturens kredsløb. Når man dør er det forbi. - Og asken, ja den kan spredes ud over havet eller skoven.   

I virkeligheden er døden et kors for vores tanke. - Der kommer en dag, hvor vi ikke længere er en del af denne virkelighed. - Den fortsætter. Men uden os. Det er forbi for altid. Hvad enten vi er i himlen eller i naturens kredsløb, så er vi fraværende her.   

Men Jesus er gået forud for jer til Galilæa
Og Galilæa ligger ikke i den 7. himmel. Eller i en åndelig sfære. Det er i Galilæa. Og for disciplene er Galilæa noget af det mest kendte, man kan forestille sig det. Det er hjemme. Det er den verden og den virkelighed, hvorfra de kommer. Vi har alle vores Galilæa. - Den virkelighed, vi kender. Det er hertil han er gået forud. - Det er her, han vil møde os.  Midt i livet. Han vil møde os som den opstandne, som har sprængt dødens og fordærvets grænse. Det er denne opstandne Jesus, som har sat os stævne midt i vores liv nu.   

Filmen om Hvidstensgruppen bliver set af mange mennesker i disse dage. - Det er historien om almindelige mennesker, som under krigen lod sig kalde til at hjælpe modstandsbevægelsen med at modtage våben og soldater, som blev fløjtet ind i Danmark. En almindelig familie satte sammen med venner og bekendte deres liv på spil for Danmarks friheds sag. De troede nok, det skulle gå og det blev de ved med at tro til umiddelbart før deres henrettelse i Ryvangen. Som noget af det sidste fik de lov til at skrive et afskedsbrev til deres kære. Brevene er samlet og udgivet. Det er både rørende og stærk læsning. Et fælles træk ved næsten alle breve er de unge mænds tro på værdien af deres liv og det de har gjort. Troen på og håbet om, at der også må være et liv for deres kære efter dette her. Og troen på kampen for Danmarks frihed og fremtid. Meningen med mit liv går langt ud over min egen tid. Brevene viser, at man kan møde sin tilintetgørelse med en tro, som er stærkere end tanken om død. Der er masser af tro på Gud.   

Mange af os befinder os i den tunge ende af aldersskalaen. De fleste her i dag kommer ikke til at lide under sult skabt af klimaforandringer. Vi kommer heller ikke til at opleve virkningen af, at regnskoven er blevet fældet. Vi kommer ikke til at opleve at olien er brugt op. Og vi kommer sikkert ikke til at se alt det, som vil vil ske, når Kina og den 3 verden for alvor får ændret magtbalancen på jorden. Vi har vores på det tørre. Og kan helt koncentrere os om helbredet og en god pension. Vi kan forsætte med det hele som det er, indtil vi frigøres fra verden i den evige død. Hvem siger, at vi bliver fri?   

Han er gået forud for jer til Galilæa. Galilæa er den verden, vi kender. Det er det liv vi har levet. - Og hvori vi har fornemmet en kærlighed, som har fyldt os med tro og håb. Det er det land vi vil kæmpe for. Det er den virkelighed vi har elsket at være i, det er verdens historien.  - Det er til det land, han har gået forud for os. - Her vil han møde os.  Og forandre alt. Midt i livet, midt i historien, som venter verden forude. Døden er ingenting. Men det er livet. - Og livet er evigt. - Det er det i kraft af Jesu opstandelse fra de døde. - han vil at vi skal leve det.  Nu og altid, i al evighed. For han som har begyndt sin gode gerning i os, han vil fortsætte og fuldføre den på Kristi dag. Glædelig påske. 

Og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader Søn og Helligånd, Du som var er og kommer som en sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, amen.