Musikgudstjeneste i Fladstrand kirke

Påskens fest er en befrielsesfest. 
Det var den for jøderne og det er den for de kristne. Jøderne samledes i påsken i Jerusalem og fejrede befrielse fra slaveriet i Ægypten. Gud førte ved sin tjener Moses sit folk ud fra Ægypten. Gud vil være deres Gud og de skal være hans folk.  Og han vil føre dem til det land, som Gud lovede Abraham. ( Ex 6, 1 - 12).   

I anledning af påskefesten kommer Jesus nu sammen med sine disciple til Jerusalem og bliver modtaget som Messias, som Kong Davids søn. - Han bliver modtaget som en befrier. Og som det første går han til templet. Han forventede et bedehus men finder i stedet et handelshus, hvor alle ingredienser til ofringerne i templet kan købes.  Jesus bliver vred og jager de handlende ud. Med andre ord. Der skal ikke ofres i templet. Der skal bedes. Ofringerne koster.  Bønner er gratis. - Det kræver ingen økonomisk ydeevne at bede til Gud.   

Rækkevidden af dette synspunkt er omfattende. For ypperstepræster, skriftkloge og farisæere var overholdelse af loven en umistelig del af pagten med Gud. - Der skulle gode gerninger til at behage Gud og opnå hans velsignelse.   

For Jesus er der ikke betingelser for at møde Guds kærlighed og sandhed. Man kan ikke handle med Gud. - Hverken med gode gerninger eller ved ofringer. Gud er ikke gengældelsen Gud.  Han giver ikke løn som forskyldt. - Han giver os sin velsignelse, fordi han elsker os som sine børn.   

Og da Jesus havde fejret påskemåltidet med sine disciple, tog han brødet og vinen og gav det til dem og sagde. Når I spiser dette måltid i mit navn, hører vi sammen fra nu af os altid. - Det står jeg inde for med mit liv.   

Der er altså 2 helt forskellige opfattelser af Gud på spil. For præsterne og de skriftkloge gælder det om at overholde loven for enhver pris. - For Gud gengælder retfærdigt i forhold til den enkeltes indsats.   

For Jesus er Gud kærlighedens og tilgivelsen Gud. For ham er mennesket livet vigtigere end loven. Og derfor er Gud en nådig Gud, som vil at vi skal leve. Modsætningerne mellem de 2 opfattelser af Gud kan man følge fra begyndelsen af Jesu offentlige virke. Men det kulminerer i Jerusalem, hvor man får ham fanget og dømt for Guds bespottelse. - Og straffen for dette er døden.  Svarende til deres tankegang, at Gud er en retfærdig Gud, som gengælder mennesket i forhold til deres gerninger. Gudsbespottelse er det værste man kan gøre. Den udførte straf er i sig selv bevis på, at de har ret i deres tankegang.   

Så derfor bliver Jesus ført til romerne og Pilatus, som skal udføre dommen. Og herved løftes historien ind i et internationalt perspektiv og bliver til et spørgsmål om magt og indflydelse i det hele taget.   

Så bliver Jesus da dømt og henrettet på et kors. Men han opgiver ikke sit syn på Gud som livets og kærlighedens Gud; generøs og nådig. - Det er fuldbragt proklamerer han i sin død i den største pine.  Han fastholdt sin integritet. Intet kunne fordreje hans kærlighed til sin modsætning. - Kærligheden tåler alt, tro alt og udholder alt, siger Paulus.   

Så blev Jesus da ofret, siges det flere steder i evangeliet. Og herved tænker man antageligt på en parallel til påskelammet. Som lammet blev ofret ved udgangen fra Ægypten, således er Jesus blevet ofret som et påskelam som befrielse fra synd og død. Og I Hebræerbrevet tales der om Jesu død som det fuldbragte offer. Han ofrede sig for sin sag, for sin Guds kærligheds sag. Det passer bare rigtig dårligt til andre dele af Jesus fortællingen. Jesus har jo umiddelbart før sin død ved rensningen af templet ophævet ofringerne. Ligesom han gennem hele sit virke har afvist de gode gerningers nødvendighed for Guds kærlighed og frelse.   

Måske er det bedre at se Jesus, som et menneske ( og som Gud ) som bevarer sin integritet uantastet af de kræfter, han bliver udsat for.  Han står for det han er og gør.  De ene øjeblik bliver han tiljublet som befrier og frelser. Alle for én.  Så vender stemningen og nu er det alle mod én. - Og de kræver vildt, rytmisk og med én røst hans død. Og det til trods fastholder han sin guds tro. Han har ikke magten til at forhindre dem i deres forsæt. Men han har magten til selv at stå inde for kærligheden.  - Derfor er det fuldbragt. En sejr over ondskaben, fordi det bliver hans død. - En fortvivlende sejr, men ikke desto mindre en sejr. -   Med opstandelsen fra de døde påskemorgen, bliver sejren en befrielse. Ondskaben og døden har ikke længere nogen brod. Livet har sejret, og kærligheden, i kraft af Gud, som oprejste Jesus fra de døde. Glædelig påske.