Man kan både have en talent og et talent.
En talent var på Jesu tid en møntenhed ligesom krone, euro og dollar. En talent svarede til et sted mellem 26 og 36 kg sølv eller 6000 denarer. I en anden lignelse fortæller Jesus, at en arbejder får 1 denar for en dags arbejde. 6000 denarer er altså ganske mange penge.  

I dagens lignelse er der 3 tjenere, som hver får betroet en sum penge af deres herre, som har tænkt sig at rejse udenlands. Den ene bliver betroet 5 talenter, som han straks investerer og får 10 talenter ud af. - Den anden tjener får 4 talenter ud af 2. Den tredje derimod graver sit talent ned i jorden. Det tydeligt, at opmærksomheden i historien samler sig om denne tredje tjener. Er han dum eller doven eller mangler han den dristighed, der skal til for at sætte de mange penge på spil. Det er jo det, han svarer sin Herre, da han skal aflægge regnskab:
Jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt. Af frygt for dig, gik jeg hen og gemte din talent i jorden.
Han skal ikke risikere noget. Han bange. Det er det han siger. Og når man er bange, kan det være svært at gøre noget. - Man bliver handlingslammet. - Det er i hvert fald det, han prøver at forklare sig med. Men det er et tåbeligt argument. For når tjeneren netop ved, at hans herre høster, hvor han ikke har sået og samler, hvor han ikke har spredt, så burde han netop at frygt have placeret pengene hos vekselereren, så de kunne have givet renter. Argumentationen hænger slet ikke sammen. Tjeneren er ikke bare dum. Han prøver bare at lade som om, han er det. For at dække over det egentlige problem, dovenskab. Tjeneren er slet og ret doven.  Han har taget fri, nu da hans herre er rejst bort. Han har bevilget sig selv en gratis ferie uden tanke for konsekvenserne. Han burde have handlet fremadrettet.  

Jeg bruger med vilje dette ord, fremadrettet. Det er et af tidens mest anvendte udtryk. Det er vel næppe den politiker eller embedsmand, som i disse tider ikke ønsker at løse verdens problemer, fremadrettet. Når betalingskortsystemet bryder sammen, skal vi have fundet en løsning fremadrettet. - Nej, hvad ellers kunne man spørge. Vi skal have forbedret beskæftigelsen og have flere i arbejde, fremadrettet. Nej, for hvordan i alverden skulle man kunne løse arbejdsløsheden bagudrettet. Vi skal have styr mængden af CO 2 i atmosfæren for at klimaet ikke skal gå helt amok, fremadrettet. Det lyder effektivt og godt med "fremadrettet". - Men det er overflødigt at sige det. - Hvordan skulle man dog kunne løse CO2 problemet bagudrettet?   Men i lignelsen om de betroede talenter siger ordet fremadrettet noget vigtigt. Det beskriver det, som tjeneren med den ene talent ikke gør. Han er handler ikke fremadrettet.  Han handler slet ikke. Han gør ikke det han skal. Han har ikke øje for afregningsdagen. Det går nok endda. Han har givet sig selv fri til at leve i nuet.  

Historien om en talent er med årene blevet til historien om et talent. Vi bruger ordet om de evner, vi har. - Det er godt og værdsat at have et særligt talent, - til noget ud over det sædvanlige. Måske kan man bliver spottet af en talentspejder. Eller man kan stille om i en talentkonkurrence og der finde sin særlige X - factor. Man kan komme i en talentklasse med henblik på at blive særlig dygtig. Nu afholdes vinter-ol, hvor verdens stortalenter indenfor ski og skøjter mødes for at finde ud af, hvem der er det største talent, hvem der kan vinde guld og hæder. For det er jo målet, at komme til at stå øverst på sejrspodiet. Der er ikke hæder ved at blive nummer sidst, selvom man sagtens kan måle sig med alle andre på amatørniveau.  

Ordet talent er garanteret kommet ind i vort sprog via lignelsen om de betroede talenter. Og på en måde er det vidnesbyrd om kristendommens store indflydelse på vore ord og tanker. Men ordet er samtidigt blevet forvrænget. OL - tankegangen svarer ikke til Jesu fortælling. Tjeneren med de 5 talenter får ros for sin indsats. - Men ikke mere end ham med de to talenter. - Han har gjort det lige så godt. - Hvis han med det ene talent havde fået 2 talenter ud af sin indsats, var han kommet til at stå øverst på sejrspodiet sammen med de 2 andre. Det med at bruge sit talent har altså ikke noget med konkurrence at gøre.  

Vi har alle sammen fået nogle talenter. - De skal udvikles og bruges. Det lille barn, som i dag er blevet døbt, har en masse talenter. - Måske skulle vi kalde det potentiale for en hel masse. - For komme til at kravle og gå. For at komme til at læse og regne, til at blive ven og kæreste, til at blive forældre og omsorgsfuld.  

Det med at se på sine muligheder som et potentiale og et talent, gælder ikke kun i de unge år. Det er også aktuelt, når vi bliver gamle og mister arbejdsevnen. Det er god kommunal politik, at vi skal hjælpe hinanden til at blive så længe så muligt i eget liv. Vi skal bevæge os, bruge muskler og balance, vi skal spise og drikke og holde kroppen i gang. Vi skal bruge hovedet til at tænke klart og skarpt og mund og pen til at kommunikere gode og kærlige tanker til hinanden så længe vi lever. Det er en opgave, som vi alle skal udføre. 

Det er også en samfundsopgave. Vi sidder mere og mere. I bilen, bag TV skærmen og computeren. Det hele er blevet så nemt, at vi er ved at få det svært, med vores krop. Nu skal printeren stå i et andet lokale, for at vi kan få os flyttet. Nu skal der holdes aktive pauser på arbejdspladsen, hvor man laver gymnastik. Og børnene skal gå længere i skole for, at der foruden vidensfag skal være plads til en masse motion hver eneste dag.          

Men når det gælder de syge og de handicappede bliver det for alvor udfordrende. For når man bliver ramt på bevægeapparatet, som lammet efter en hjerneblødning, efter en operation skal der træning til. Det skal der også hvis man er spastikker eller udviklingshæmmet på en eller anden måde i krop og sind. Det kræver hjælp med mange former for terapi. - Men her bliver der ofte sparet. - Uden hensyn til det potentiale, som også den syge og den handicappede har for at kunne blive bedre og klare sig selv i højere grad. Her er der noget at tage fat på i den politiske virkelighed. - Det er skidt, når vi i stedet for at gøre noget, graver vores muligheder ned til ingen verdens nytte. - Det er i hvert fald ikke fremadrettet.  

Lignelsen i dag skal høres som en opfordring til at gøre noget. Med sine evner, sit potentiale og sit talent. Og det kan godt være at en eller anden tænker, at nu må det være nok. Jeg er ikke kommet i kirke i dag for at høre en moralprædiken. Jeg skal nok selv finde ud af, hvad jeg vil. - Det skal kirken ikke bestemme. Vi lever i et frit land. Jeg har ret til at tænke tro og tale, som jeg vil. Vi har religionsfrihed og jeg står ikke til ansvar overfor andre end mig selv.  

Men sådan kan man ikke lukke munden på Gud. Han gør fordring på dig og dit liv. Det kan hverken grundlov eller menneskerettigheder lave om på. Vi lever i et frit land og ønsker at give hinanden muligheder for at tænke tro og tale, som vi vil. Men det forandrer ikke, at Gud gennem Jesus Kristus gør fordring på dig og din indsats. Han er som en Herre, der har betroet dig dit liv. Nu er det din opgave at forvalte dine talenter på bedste måde, indtil han kommer.    

I virkeligheden er dette budskab et evangelium. Nemlig dette, at dit liv har et mål og en mening. Det hele er ikke ligegyldigt. Det er vigtigt, hvad du bruger dit liv til. Du har en opgave. Udgangspunktet er, at du som skabt af Gud har fået livet som en gave og en opgave. Det er Guds kærligheds gave. Du er noget. Du er Guds barn. Du er både accepteret og tilgivet, sådan som du er.  Du kan aldrig miste dit forhold til Gud. Du er elsket. Netop derfor er det hele ikke ligegyldigt. - Det hele kan ikke bare være lige meget. For Gud er livet vigtigt. Så meget at han gav sig helt og fuldt hen for os. For at vi skal leve. Så gør det, fremadrettet. Amen.