Matt. 17, 1-9. Forklarelsen på bjerget.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Fortællingen om forklarelsen på bjerget står helt centralt placeret i evangelierne. Jesus har taget tre disciple, Peter, Jacob og Johannes med sig op på et højt bjerg. Her er det højt til loftet og udsyn til alle sider. Bjerget i visionernes sted. Og her blev Jesus forvandlet for øjnene af dem. Hans ansigt skinnede som solen og hans klæder blev hvide som lyset.  

Jeg kommer uvægerligt til at tænke på besøg i store kirke og katedraler med gamle mosaikker i loft og på vægge. I det dunkle lys kan man kun svagt skimte udsmykningen på de mørke hvælvinger. Men nogle steder kan man for en euro i en automat tænde projektører som oplyser kunstværkerne, så personerne kommer til at stråle i al deres forgyldte glans og herlighed, - så længe pengene rækker.     

Sådan fremtræder Jesus forvandlet for de tre disciple og nu ser de ham i samtale med både Moses og Elias. Det er så smukt og dejligt, at Peter vil bygge hytter til dem alle på bjergets top, - for at fastholde øjeblikket.  

Men før han ved af det, overskygges de af en lysende sky og Gud taler til dem fra skyen og siger: "Dette er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!" Så pludselig er Jesus atter alene sammen med dem. De har fået en vision, men ikke for en euro. For de har intet gjort af dem selv for at få en religiøs oplevelse af det guddommelige. Det er omvendt. - Det er Gud, der har vist sig for dem i al sin herlighed. Han er den Gud, som udfriede folket fra slaveriet i Ægypten ved sin tjener Moses. Han er den Gud som har talt til folket gennem sine profeter, som f.eks. Elias.    Han er den Gud som nu udpeger Jesu som sin elskede søn. I ham er Gud er fuldgyldigt til stede i verden.  

Som moderne tilhørere, har vi det måske svært ved en beretning af denne art. Ligesom med den guddommelige undfangelse og med Kristi Himmelfart.  Vi støder os på disse begivenheder, fordi de bryder med den virkelighed, vi kender. Vi vil hellere beskæftige os med etik og eksistens, med hverdagen, som vi kender. Men derved misser vi hele pointen ved Jesus. Det særlige. Det som forvandler ham fra en god og klog læremester, som nok er spændende men også harmløs. Det er han ikke. Han er frelser. Han er den levende Guds tilstedeværelse i verden. "Hør ham", siger Guds stemme. Det er den Gud, som er befrielsens Gud ved Moses, og forjættelsens Gud ved Elias og profeterne.  Han lever og virker nu i verden. Ikke afsides på et fjernt bjerg. Ikke isoleret i store stille katedraler, men midt i verden, mellem mennesker.   Jesus er søn af den Gud, som udfriede Israel fra slaveriet i Ægypten gennem Moses. Jesus er som Moses en befrier. Jesus trådte frem i Nazareth og udråbte nådeår og befrielse, med et profetisk citat:  

Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig.  Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Jesus befriede mennesker fra slaveri -  under sygdom og fordærv, smålighed og  undertrykkelse, fra synd og død.  

Jesus levede vores liv og døde vor død, for på vore vegne at besejre synden og døden. Som Moses gik foran sit folk gennem havet til landet på den anden side, er Jesus gået foran os gennem dødens dyb. Han er gået gennem tilintetgørelsens kræfter til livet i den ubegrænsede herlighed, Han er nu til stede i verden overalt som den, der har magten i himlen og på jorden.  

Det er en befrielse, som ikke er begrænset til det enkelte menneske men sigter mod folkeslag til alle tider.  

Og måske er vi i disse dage vidne til en ny befrielse fra slaveri i Ægypten. En moderne Farao har i mange år med magt taget folk som gidsler for sit regime. Og folket har lidt under hans diktatur med dets manglende respekt for  grund-læggende menneskerettigheder, som vi betragter som selvfølgelige. Nu har millioner trodset frygten for sikkerhedspolitiet og fundet sammen i kampen for frihed og demokrati. En kamp som kulminerede ved diktatorens afgang forleden.  

Gud er den Gud, som befriede Jacobs hus Israel fra slaveriet ved Moses. Gud er den Gud, som sendte sig sin søn Jesus til frelse og frihed fra synd og død. Gud er den Gud som i stadigt nye kapitler fortæller om menneskets og folkets vej til frihed og frelse. Det sker stadig og er ikke begrænset til ét folk og ét sted men gælder alle folk alle steder på jorden.  

Kampen for frihed og frelse er et tema, som afspilles atter og igen i historien på stadig nye måder. Med meget forskellig udgang. Medens den folkelige opstand i 1989 i Beijing endte blodigt og resultatløst, blev murens fald i Berlin det fredelige vendepunkt, som afsluttede 40 års kold krig og kommunistisk styre. Ingen havde troet det var muligt. Og så skete det alligevel. Overraskende men ikke tilfældigt. For håbet og ønsket om befrielse havde længe levet i den enkelte i det skjulte. Og så pludselig kommer det frem til overfladen og viser sig i den fælles protest. - Som en zunami skyller opstanden ind over systemet og fjerner det. Og intet er bagefter det samme.   Sådan kan livet åbenbart også folde sig ud.. Det liv, vi lever lige nu.  Dagen i dag har morgendagen som nærmeste horisont. Dagen i dag giver os mulighed for gøre noget, for at træde i karakter og foretage valg med betydning for dagen i morgen, for dage som skal komme. For det som skal ske med mig og med os, i de sammenhænge jeg er med i. Jeg behøver ikke være fanget af nuet, være slave af øjeblikket. Der er i enhver situation flere muligheder, som udfordrer mig til at vælge.  Vælge en vej frem, ad hvilken det næste skridt kan blive det første skridt i den rigtige retning.  - Vejen til livet i frihed med fællesskab.    

Der er her, vi skal høre ham. I dette nu. Han som siger, "mig er givet al magten i himlen og på jorden". Det er en udfordring til ethvert regime. Til enhver tid. For i kraft af ham er der et altid et alternativ. Og dette alternativ kan vi gøre til vort håb med bønnen:  

Kom dit rige. Gud. Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden. Sådan bad han selv, da han blev fristet i ørkenen til at gøre sten til brød. Han behøvede jo ikke at gøre det. Der altid en anden mulighed. Nemlig den, at leve af hvert ord, som udgår af Guds mund.  

Sådan bad han også i Getsemane Have, da alt lukkede sig om ham. Guds vilje kan intet menneske knægte. Det viste Gud ved at oprejse Jesus fra de døde.

Det er denne Gud, der i dag taler til os og siger: Dette er min søn den elskede. I ham har jeg velbehag. - Selv er han den Gud, som lod Moses føre folket ud af Ægypten. Han er den Gud, som har talt til mennesker gennem profeterne. Han er den Gud, som viser sig som den kærlige barmhjertige far gennem Jesu ord. Gud har vist os sig selv. I Jesus. - Når Jesus fortæller os om Gud, ser vi Gud. Jesus er Guds selvafsløring. Den usynlige Gud har gjort sig selv synlig. Det er Guds ord til os i dag. Det er Gud, der taler og siger: Hør ham. og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.