Man kan få meget for penge. Men så skal man også være villig til at gøre en indsats.

Det hedder selvbetjening. - Det betyder, at man skal gå rundt i butikken og fylde sin indkøbsvogn med alt, hvad hjertet begærer. Tag hvad du vil ha og betal ved kasse 1.

Supermarked, byggemarked og boligmarked. - Du kan få næsten alt med dig hjem, eller endnu bedre, bestille det på nettet og få det tilsendt, hvad enten det med en trillebør i samlesæt eller et klædeskab i løsdele og så pakke ud og forsøge at sætte det sammen fra en uforståelig brugsanvisning. Er man villig til at betjene sig selv, gøre det selv, sparer man udgifterne til service og kan få råd til endnu mere.

 

Ikke underligt, at vi tænker på samme måde i forhold til livsstil og religion.

Som forbrugere. Det er jo mig, der kender mit behov.

Derfor er det også mig, der må vælge mellem det, der tilbydes på hylderne.

Måske lidt yoga mod stress.

Lidt Yin og Yan for at få balance i livet

Lidt kærlighed og tilgivelse for at få fred.

Alternativ terapi mod det uhelbredelige og reinkarnation for at få en tur mere.

 

Forfatteren Anna Kløvedal fortæller i sin bog "ingenmandsland" om sin datter på 15 år, som for nogle år siden døde af kræft efter 1 års kamp mod den uhelbredelige sygdom.

Før datteren blev syg, havde Anna Kløvedal ikke opfattet sig selv som et specielt troende menneske. Hun fortæller, at hun ofte havde undret sig over, at mennesker, der gennemlevede svære situationer, kunne læne sig op ad en Gud, der tilsyneladende havde svigtet.

" - Det var umuligt at forstå, at de ikke afskrev Gud lige på stedet! skriver hun. Alligevel oplevede jeg til min overraskelse, at jeg begyndte at bede for Emilie. Det var en ren refleks fra et sted dybt i mig.

Ligesom alle mine veninder har jeg gennem mit liv læst en del selvhjælpsbøger, men det viste sig, at jeg har beskæftiget mig med en form for luksusproblemer. Når det gælder liv eller død, bliver man pisket til at finde en overlevelsesstrategi, og der er selvhjælpsbøger og guruer ikke nok til at bære igennem. De handler om at styrke ens eget jeg. Om at få selvværd og selvtillid. Egenskaber, man ikke rigtig kan bruge til noget, når ens eneste barn er dødssygt. Det fantastiske ved kristendommen er, at jeg bliver frataget et kæmpe ansvar for, at jeg kun kan lykkes, hvis jeg klarer det selv. I troen er der noget, der er større end os. Det er en enorm befrielse i forhold til hele selvudviklingsbølgen, hvor vi skal skabe det hele selv"

 

Jeg bruger Anna Kløvedals historie som en dåseåbner til forståelse af Nikodemus.

Nikodemus er en fremtrædende jøde, som er medlem af det jødiske selvstyre.

Som farisæer ser han sig selv som vogter af de gamle dyder og gode traditioner.

Han er en rigtig "gør det selv" troende, som efterlever loven i både teori og praksis. Han er oplært i den religiøse selvbetjenings verden.

Samtidig er en han en tænksom type, som ikke bare slavisk følger partidisciplinen: Han ønsker at danne sin egen mening om verden og det som sker.

Han har hørt om Jesus og den opmærksomhed han vækker.

Han har ikke nogen hjemme PC og kan ikke bare google sig til sine oplysninger.

Han er nødt til komme selv og opsøger Jesus om natten, i ly af mørket.

Han spørger: Rabbi, vi ved, at du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn du gør, uden at Gud er med ham.

Jesus svarer ham, at den der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.

Der skal altså en genfødsel til.

 

Det er et dunkelt svar. For hvad menes der med genfødsel.

Man kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv.  Livet begynder med fødsel og slutter med død.  Mellem disse to yderpunkter er livet. Længden kan variere men rækkefølgen kan ikke ændres.

Genfødsel kan heller ikke have noget med en fødsel efter døden at gøre.

Man kan ikke adskille jeget fra den krop, hvorigennem jeg´et bliver til.

Et menneskes jeg bliver til gennem alt det, man oplever og sanser med sin krop.  En ny krop ville give et nyt jeg. Det ville nærmest være en hån mod vor tids kropskultur, hvis man kun betragtede kroppen, som et hylster for en sjæl, der skulle være det uforanderlige egentlige jeg, hvad enten man er kvinde eller mand.

 

Og dog siger Jesus til Nikodemus, at det er nødvendigt med en genfødsel for at nå Guds rige.  

Lad os begynde med fødslen.  - et menneske bliver født uden at kunne gøre for det.

Der er ingen af os, der har bestemt at vi ville undfanges og fødes. Det har ingen af os haft nogen indflydelse på.

Det er præcis ligesom med vinden siger Jesus.  Den bestemmer man heller ikke over. Den blæser, hvorhen den vil, uden at man kan gøre fra eller til. - Du kan ikke gøre det selv, Nikodemus.

 

Man kan undre sig over, at Jesus ikke fører en lidt mere moderne, terapeutisk og pædagogisk samtale, hvor han skridt for skridt fører Nikodemus frem til sandheden om Guds rige.

Det ville Sokrates have gjort, den gamle græske filosof, som mente at enhver har sandheden i sig. Den skal blot tales frem gennem dialog og den pædagogiske proces.

 

Men Jesus er ikke nogen Sokrates. Og for Jesus er der ikke nogen naturlig vej, som fører tanken fra denne verden og ind i Guds rige. Der skal en fødsel til, -  på ny.

Og det skal ikke forstås fysisk men billedligt.

 

Fødslen og genfødslen handler om det samme liv. Men perspektivet er forskelligt.

Det fødte liv har døden som fremtidig horisont.

Det genfødte liv har håbet og opstandelsen som horisont.

I det fødte livs perspektiv ved du, hvad du har.

I det genfødte livs perspektiv ved du hvad du får.

Det fødte liv, som du har, er forudsigeligt.  Der er intet nyt under solen. Det går, som det plejer. - Det begynder med liv og slutter med død.

Med det genfødte livs perspektiv opdager du, hvad du får, nemlig Guds rige i Guds virkelighed. Det er jo det, vi beder om i Fadervor: Komme dit rige.

Og det kommer. Og det er godt. For i det rige er der omsorg for de trætte og tyngede af byrder, der er mad og drikke for de sultne og tørstige, der er trøst til de sørgende og forkomne mennesker.

Gud vil selv komme og være blandt mennesker, som den der gør alting fuldkomment.

Så bliver alting, som han havde tænkt sig, da han skabte verden. Der vil der ikke længere være kirker og gudstjenester søndag formiddag. Det er der ikke brug for. For der er Gudstjeneste hele tiden:

Gud tjener os og vi tjener Gud for at glæden og kærligheden bliver fuldkommen.

 

Det genfødte livs perspektiv er altså, at det ender godt.

Det perspektiv kan ikke anskaffes ved selvbetjening med "gør det selv principper".

Det perspektiv kan ikke sættes sammen af det, vi selv finder på de religiøse hylder.

Det perspektiv kan kun gives dig.  Det er ikke noget, man kan sige sig selv og beregne sig til.

Den moderne fysik og matematik kan hjælpe os med at beregne, hvad der vil ske i fremtiden, hvis tingene arter sig, som de plejer. Det er det fødte livs perspektiv.

Men Guds rige er noget helt nyt, unikt og uhørt. Noget som Gud i sin kærlighed har tænkt sig at give til verden, fordi han elsker verden.

 

Det drejer sig om ordet til. Om at have til-tro, til-lid, at til-høre, og at til-give.

Det er til til til. Det er Gud, der giver til dig. 

Helt gratis. For sådan er det med Gud. Han elsker os.

Vi har fået kærligheden for intet. Giv den for intet. -

Det er i opdagelsen af Gud og hans kærlighed, at livet får et helt nyt perspektiv.

Så er vi befriet fra det åg at skulle skabe lykken selv, - som selvbetjening.

Lykken skænkes os med håbet om Guds rige.

I det perspektiv ved vi, hvad der venter os engang. Hvad vi får.

Og det forvandler allerede nu det liv vi har i kraft af det levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde...

og derfor signer vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Guid, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, Amen.