I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Nu er alting anderledes. Gud er blevet treenig. I gamle dage var der kun én Gud. Det var ham, som gav  Moses de 10 bud. Og her hed det 1. bud: Du må ikke have andre Gud. Sådan troede man i gamle dage.  På det gamle Testamentes tid. Men nu er Gud blevet treenig. For nu har det været både jul og pinse. Gud blev far, da Jesus blev født. For Jesus er Guds søn. Og i pinsen kom Guds ånd til verden og satte gang i disciplene. Så nu er de tre: Fader, Søn og Helligånd - i enhed.  

Men der er mange, der ikke ved det.  For dem er der stadig gamle dage. Jøderne mener ikke, at Jesus er Guds søn.  Han er bare menneske. Samme opfattelse har muslimerne. - Der er kun én Gud og det er Allah. Og Muhammed er hans profet. Muslimerne kender både Moses, og de jødiske profeter og de ærer dem, ligesom de ærer Jesus. Men ikke som Gud. Kun som menneske. For jøder og muslimer er der forskel på Gud og mennesker. - Absolut og total forskel. Og derfor, kan man sige, tænker de, som i gamle dage. De tror, at Gud som Fader, Søn og Helligånd betyder 1+1+1. Og det giver tre. De er ikke klar over, at der ikke skal plusses. Der skal ganges.  Og 1 *1*1= 1. En finger har tre led. - Der bliver ikke tre fingre af tre led.  

I trobekendelsen siger vi, at vi tror på Gud Fader, på Jesus Kristus og på Helligånden. Der er tre led. Det har der været altid. Men mennesker har bare ikke vidst det.  - Hvor skulle vi vide det fra?  

Når en pottemager laver en krukke, kan den blive både velformet og smuk. - Ser man krukken kan man regne ud, at pottemageren er dygtig.  Skriver han også sit navn i det våde ler, kan man også kende hans navn. Men hvem pottemageren er og hvordan, ved man ikke. Der er ikke nogen vej fra krukken, vasen eller tallerkenen tilbage til manden.  

På samme måde er det med Gud. Han har skabt verden. Det mindste han har skabt er stort og kan hans magt bevise. Men hvem han er og hvordan ved vi ikke. Men det er godt lavet.  Menneskets udvikling er fantastisk: Fra det øjeblik en ægcelle og en sædcelle ramler sammen og bliver ét, udvikles et foster med hjerte og hjerne, finger og tæer, lever og nyrer. Alle dele udvikles i et ganske bestemt forløb, helt af sig selv, ved egen kraft. Og den gravide mor og hendes mand kan bare gå og vente sig. De kan forberede sig. Til fødslen. Det er en fantastisk proces. Hvorfor har vi ikke 4 fingre eller 6. Hvorfor har vi ikke 3 øjne men netop 2 næsebor i en næse. - Vi kan spørge. Men svarene halter efter. Biologerne forklarer det på en måde med gener og kromosomer.  Den gamle skabelsesberetning nummer2 forklarer det på en anden måde. Først skabte Gud jorden, så formede han et menneske af mulden, af leret. En statue.  Og så blæste han sin livsånde ind i mennesket, så det blev levende. Guds ånd er livskraft. - Da den blev blæst ind i lungerne, blev kroppen levende. Guds ånd har altså altid været her, som kraften til at leve. Her er linket mellem Gud og den skabte verden. Ånden er forbindelsen.  

Jeg så en dag i et blad et billede af stor natur. Der var græs, blomster, et stort træ under den blå himmel. - Tænk hvis der ikke havde været mennesker. Så ville ingen vide, at der var græs, blomster, træer under himlen.  Uden bevidsthed ville ingen vide, om der er noget.  Eller ej.  - Frygtelig tanke. Men nu skabte Gud mennesket, så nu ved vi det. Fordi han har indblæst sin ånd i os.  

Men Gud selv er skjult. - Vi kan fornemme ham. Som en voldsom kraft, som kan skabe natur og ødelægge den igen, med jordskælv, tsunamier, klimaforandrin-ger. Som kan rejse folkelige opstande og styrte imperier i grus. Som kan udstede 10 bud, og belønne de lovlydige og straffe de ulydige.  En kraft, som kan blive både vred og god igen på en livsfarlig måde. - Måske er han frygtelig, måske kærlig. Det er ikke til at vide, for han er skjult.  Han er fjern, han er uransalig. Højt hævet i himlen over mennesket og det jordiske liv.  

Sådan tænkte man i gamle dage.
Og sådan tænker mange stadig.
Tænker, at Gud er langt borte. - For han er da ikke her, hvor vi er. Vi bestemmer selv. Vi har demokrati og medarbejderindflydelse. Vi lever i et frit land og bestemmer stort set alt, hvad vi vil interessere os for og hvad vi ikke gider. Den fjerne Gud blander sig sjældent i vores liv. Kun når vi bliver syge og dør, eller når vi oplever noget forunderligt, som en fødsel.  Bortset fra fødsel og død synes mange, at Gud er en fjern Gud, som nok hersker i himlen, men stort set ikke blander sig her på jorden.  

Men nu er alting anderledes.  Gud er midt i verden, fordi Jesus er i verden og ånden er i verden.  Gud kom ud fra sin skjulthed, ved  at blive født som Jesus. Den usynlige fjerne Gud blev menneske.  Af kød og blod som alle vi andre. Solidarisk med os, i glæde og sorg, i medgang og modgang, selv ind i den dybeste fornedrelse, ind i smerten og lidelsen på korset, mobbet, ensom - foragtet udstødt og forladt af alle. Han har været udsat for det meste.   Med Jesus ser vi den treenige Gud.  - For hans far er denGud, som har skabt verden.  Jesus har Guds ånd. - For ånden er linket mellem Gud mennesker. Linket mellem en far og hans søn. De taler sammen, tænker sammen, beder sammen, arbejder sammen. Gud Fader og Gud søn. De hjælper hinanden med alt. Jesus hjælper Gud med at fortælle os om ham. Så vi kan lære Gud at kende og få at vide, at Gud er som en kærlig far. - Og det ved han, for det er hans egen far. Gud har ikke blot skabt en vidunderlig verden at leve i. Han ønsker også, at vi skal vide det, for at vi kan glæde os sammen med ham. Det med bevidstheden.  

Gud hjælper Jesus ved at handle på hans vegne. - Det er Gud, der gør underne, som Jesus tror, at han kan. Det er Gud der opvækker Jesus til livet, da han er død. Med Jesus er Gud ikke længere langt borte bag de yderste himle, men helt tæt på.  Gud har i ham overskredet sin grænse. Gud er kommet ind i verden.  

De, som lever i gamle dage tror måske, at Jesus er forsvundet igen fra jorden. At han forsvandt op i skyerne på Kr. Himmelfartsdag. Men sådan er det ikke.  Jesus er overalt. Og det er han i kraft af Helligånden, som pinsedag blev givet til disciplene. Det var som fik de fik både gejst og gnist. De fortalte om den treenige Gud med glødende ord.  De sagde, at Gud ikke er langt borte men helt nær. Ånden er nu ikke alene linket mellem Faderen og Sønnen men også mellem den treenige Gud og os.  Det er ånden som inddrager os i Guds fællesskab.  

Der er masser af samarbejde i Gud.  Faderen, Sønnen og Helligånden er sammen, taler sammen, inspirerer hinanden, hjælper hinanden og elsker hinanden. Der er fuldkommen tro, håb og kærlighed i Gud. Og nu er vi med i fællesskabet. Fordi Jesus kom til os som vor bror. Og fordi Helligånden kan gribe os og inspirere os med Guds nærvær. Han er, som Jesus siger med os alle dage indtil verdens ende.  

Så når vi tænker på Gud kan vi tænke ham som treenighed. Gud er under os som en stærk magt, som bærer os. Gud er en ven, som går ved vores side, solidarisk med os. Gud er en livskraft i os, som gør os levende. Han er med os alle dage indtil verdens ende, Når alting bliver fuldkomment. Og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var, er og kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, Amen.