Hvad laver et menighedsråd?
Kirken har et menighedsråd, som er med til at koordinere, organisere og målrette aktiviteterne og som hjælper med at styre de overordnede rammer for arbejdet.
Valg af menighedsråd
Et menighedsråd vælges for fire år ad gangen og består af 12 medlemmer og sognets præster. Det er sognets folkekirkemedlemmer, som vælger rådets medlemmer. Derfor har folkekirkemedlemmerne en direkte indflydelse på menighedsrådetsrådets sammensætning og dermed på kirkens arbejde.
Et menighedsråd vælges for en periode på 4 år. Ved valget i november 2008 blev 12 medlemmer valgt ind i Abildgård Kirkes menighedsråd.
Menighedsrådsløftet
Når menighedsrådet vælges afgiver hver enkelt medlem menighedsrådsløftet. Det lyder:
”Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.”
Menighedsrådets opgaver
Menighedsrådet løser ikke kun administrative opgaver. Opgaver spænder meget bredt og skal, udover de ledelsesmæssige opgaver, skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse.
Et af menighedsråds vigtigste opgaver at skabe gode rammer for kirkens liv og vækst.
Menighedsrådet bestyrer også kirkegården og skal værne om kirkens kulturværdier, f.eks. bygninger og inventar, ligesom det er menighedsrådet, der godkender ændringer i valg af liturgi i gudstjenesten. Menighedsrådet ansætter nye medarbejdere i kirken, dog ikke præsterne, der ansættes af Kirkeministeriet.
MENIGHEDSRÅDET I ABILDGÅRD KIRKE
Dagsordner og referater
MENIGHEDSRÅDETS MØDER i 2012
Tirsdage kl. 17.00 på følgende datoer:
den 19. juni
den 14. august
den 11. september
den 9. oktober
den 13. november



