Orgel

I pulpituret mod vest, hævet et trin over kirkegulvet, er orglet anbragt. Det er bygget i 1970 af orgelbygger Bruno Christensen og sønner, Tinglev. Facaden er tegnet af Leopold Teschl. 

Orglet – ”Instrumentets dronning” – er af format det største af alle toneredskaber. Dets oprindelse stammer dels fra panfløjten, med de forskellige længder rør, dels fra den ældgamle sækkepibe. Orglet kom omkring 400-tallet til Europa (Spanien) fra orienten. 

Tonen dannes i orgelpiben ved indblæsning af luft, og opstår i samme øjeblik en tangent trykkes ned. Hver tone har sin pibe og sin tangent. Forbindelsen tangent-pibe formidles gennem et sindrigt system af træribber, abstrakter. En ventil i vindladen åbnes gennem denne anordning. Dette mekaniske system er benyttet igennem århundreder og er op til i dag blevet forfinet til den størst mulige præcision. Piberne står på pibestokken over vindladen. De piber man ser i orglets forside – facaden – udgør en ringe del af dem alle, dette orgel har ca. 2200 piber. De fleste spilles med hænderne på tre klaviaturer (manualer). Mange piber, særskilt de største, spilles med fødderne på pedalerne. 

En piberad i manual eller pedal kaldes stemme. Stemmen består altså af mange piber og disse har forskellig længde. Tonehøjden bliver højere jo kortere piben er. Abildgård Kirkes orgel har 30 stemmer. Piberne i resp. stemmer er alle sammen bygget forskelligt og derved opstår der helt forskellige klangfarver. Hver stemme har sin betegnelse. Tallet 8’ bagved navnet betyder normal tonehøjde, 4’ klinger gennemgående en oktav højere o.s.v. 

Pibeserierne bringes i funktion ved at man trækker  et stem- eller registertræk. Det er en stor kunst at udnytte de forskellige stemmer rigtigt og blande dem med hverandre så den rigtige effekt opnås. Man kalder dette at registrere orglet. To organister vil ikke registrere f.eks. højmessens orgelmusik ens ved samme orgel. Noderne giver sjældent registreringsforslag. 

Abildgård Kirkes orgel består af fire værker som spilles fra hver sit klaviatur. I facaden kan man let se dem. Orgelhuset øverst til venstre indeholder stemmerne til det bredt klingende hovedværk (H), hvorom de øvrige værker klangligt er bygget op. Nederst til højre står det store pedalhus (P) med det dybe basfundament. Over dette findes svelleværket (S), betegn. svelle kommer af at der bag facadepiberne sidder regulerbare sveller, så man gradvis kan dæmpe klangen. Klangligt indeholder dette værk de lyse og klare toner, baseret på et toneleje der ligger en oktav højere end hovedværket, samt de lidt mere romantiske ting. Den fjerde del er brystværket (B), placeret foran den spillendes bryst under hovedværket. Her findes orglets mindste piber med de højeste toner. Også dette værk er forsynet med regulerbare døre. De fire værker danner visseligen hver for sig sluttende enheder, men de skal også kunne samvirke på eet idealistisk sæt, t.o.m. kobles sammen for at kunne lade orglet bruse af fuld kraft. 

Meget længe har orglet været kirkernes særskilte instrument. Gennem sin formåen, at mætte et stort rum med sin klang og skabe den rette stemning i alvor eller fest, har det sin rette plads i kirken. Det kan præludere, ledsage menighedssang, akkompagnere solo eller kor, udføre processionsmusik og postludier. 

Et godt orgel er også et vidunderligt koncertinstrument. Indenfor gudstjenestens rammer kan det kun delvis komme til sin ret. En stor mængde orgelmusik er skabt igennem århundreder og dette fortsætter stadig. Som før antydet kan orglet fremelske mange klangversioner. Det kan udtrykke sig mægtigt og storslået men også inderligt og intimt. Det kan forme en vældig sammensvejset bachfuga eller en spirituel fransk dialog, men også male en romantisk stemning i et værk af Cësar Franck. I vor tid er orglet et udmærket medium for bl.a. fantastisk rytmemusik og egenartede klangversioner. 

Ved fremførelse af orgelmusik i Abildgård Kirke på det dyrebare og fornemt udrustede instrument må vi håbe, at det også må bidrage til musiklivets blomstring i Frederikshavn. 

Orglets disposition
Hovedværk: Principal 8’ , Rørfløjte 8’, Oktav 4’, Spidsfløjte 4’, Spidsquint 2 2/3’, Oktav 2’, Mixtur 4-5 kor, Trompet 8’. 

Brystværk: Trægedakt 8’, Quintatøn 8’, Rørfløjte 4’, Principal 2’, Cymbel 2 kor, Regal 8’, Tremulant. 

Svelleværk: Gedakt 8’, Spidsgamba 8’, Principal 4’, Traversfløjte 4’, Spidsfløjte 2’,  Nasat 1 1/3’, Sesquialter 2 kor, Scharf 3-4 kor, Dulcian 8’, Tremulant. 

Pedal: Subbas 16’, Oktav 8’, Gedakt 8’, Oktav 4’, Rasquint 5 kor, Fagot 16’, Trompet 8’. 

H+B, H+S, P+B, P+S, P+H, 2 fri kombinationer, deraf én med supplement, 2  fri pedalkombinationer, tutti.