Allehelgen koncert

NOV
02

Allehelgen koncert


Lørdag d. 2. november 2019, Kl. 16:00 til kl. 17:30
Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn, Danmark
Frederikshavn Bykor, Abildgård Kirkes Voksenkor og sanger Katrine Skovmand Larsen

Kirkens måde at fejre Allehelgen på, står mere og mere i skærende kontrast til lysende udhulede græskar og diverse symboler på horror.

Således inviterer Abildgård Kirke til et spændende Allehelgens program, der dels indeholder musik til eftertanke, dels livlig festpræget musik. Sidstnævnte skal minde os om teksten i Johannes Åbenbaring: Håbet om et nyt Jerusalem og en glædelig opstandelse.

Ved koncerten medvirker Frederikshavn Bykor og Abildgård Kirkes Voksenkor, begge under ledelse af organist Søren Rasmussen.

De medvirkende kor vil synge både hver for sig, men også forene stemmerne i Vivaldi’s ”Gloria”, et særdeles iørefaldende korværk fra den italienske baroktid.

Endelig medvirker sopranen Katrine Skovmand Larsen med en arie fra én af Bach’s store Passioner, samt salmen ”Sorrig og glæde”.

Der er fri entre til koncerten.