Allehelgen er en særlig anledning til at standse op og mindes dem, vi har mistet. I Abildgård Kirke markeres dagen med en mindegudstjeneste søndag den 1. november kl. 10.30, hvor der bliver plads til både sorgen, savnet og de gode minder.

Under gudstjenesten vil navnene på de mennesker, der er gået bort siden sidste allehelgen, blive nævnt. Der tændes lys for de afdøde, og gennem læsninger, bønner og musik skabes et rum, hvor man kan mindes og finde ro.

Allehelgensdag falder traditionelt på den første søndag i november. Mange steder i folkekirken er det blevet en fast tradition at holde en særlig mindegudstjeneste denne dag, hvor mennesker, der har mistet et familiemedlem, en ven eller en anden, de holdt af, inviteres til at mindes sammen med andre.

– Når vi mister et menneske, kan sorgen komme til udtryk på mange forskellige måder. Samtidig følger de mennesker, vi har mistet, os videre gennem vores minder og alt det, de har sat spor med i vores liv. I kirken vil vi gerne skabe et sted, hvor der er rum til både savnet og taknemmeligheden. Musikken, ordene, lystændingen og ritualerne kan være med til at give sorgen plads og samtidig minde os om, at livet fortsætter. Vi håber, at alle, der kommer, vil opleve gudstjenesten som en stund, hvor man ikke behøver at være alene med det, der er svært, siger præsterne i Abildgård Kirke, Kenny Gottlieb, Gurli Møller Andreasen og Simon Blix Nielsen.

Når man ankommer til kirken, vil præsterne være til stede ved indgangen. Her kan pårørende oplyse navnet på den afdøde, hvis de ønsker, at navnet skal blive nævnt under gudstjenesten.

For mange er allehelgen også forbundet med et besøg på kirkegården eller ved et andet mindested. Det kan være en anledning til at lægge blomster og være et øjeblik sammen med sine egne minder. Efter gudstjenesten er der mulighed for at få en blomst med fra kirken, som kan lægges på en grav eller tages med hjem.

Mindegudstjenesten er åben for alle – både unge og ældre. Man behøver ikke have en bestemt tilknytning til kirken for at deltage. Har du i løbet af det seneste år mistet et menneske, der stod dig nær, er du særligt velkommen.

Pårørende er også meget velkomne til at give invitationen videre til andre i familien eller vennekredsen. Måske kan det være en hjælp at følges til kirken og dele denne særlige stund med andre, der også bærer på et savn.