Højskoleforedrag: Storm P - den folkelige evangelist

Højskoleforedrag: Storm P - den folkelige evangelist

Højskoleforedrag: Storm P - den folkelige evangelist

Torsdag 26. november 2026, kl. 09:30
Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn
40 kr

Storm P – den folkelige evangelist

v. Niels Christian Kobbelgaard

Storm P nåede de sidste ca. 15 år af sit liv at blive hele Danmarks tiljublede humorist. Han blev dansk folkeeje. Den unge Storm P fremstod som en folkelig evangelist, hvor han særligt havde blik for samfundets mindste og bar på en stor medfølelse i sit forhold til dem.

Som en gammeltestamentlig profet revser han sin samtids magthavere og forkynder evangeliet for dem og de mindste. I meget af det han tegner og maler, kredser han om at forstå livet som menneske.

Det er hos ”de små”, han finder dén forundringsparathed, evangeliet for- udsætter. ”De mindste” bliver hos Storm P ”forkyndere” af livets storhed, varme og glæde. Ind i alt, hvad Storm P malende forkynder og formaner, mærker man hans varme humor, som er Storm Ps ”varemærke”.  

Niels Christian Kobbelgaard er tidligere domprovst og højskoleforstander

Hvad er højskoleforedrag i Abildgård ?

Højskoleforedrag i Abildgård Kirke er en foredragsrække, hvor vi udforsker livets store spørgsmål gennem foredrag, samtale og fælles refleksion – med fokus på det levende ord, nysgerrighed og folkelig oplysning.

Vi sætter fokus på temaer som kristendom, eksistens, etik, samfund, kultur og det at være menneske. Det handler ikke om færdigpakkede holdninger og facitlister, men om at blive klogere sammen, udfordre vores tanker og skabe rum for samtale og eftertanke.

Når vi mødes, er det både for at lytte, tænke efter og tale sammen. Du møder foredragsholderen ansigt til ansigt og deler oplevelsen med andre. Du bliver en del af et fællesskab, hvor der er der er plads til forskellige synspunkter og den gode samtale hen over kaffebordet.

Til højskoleforedragene kommer vi for at blive inspireret, få ny viden og mærke den særlige højskoleånd, hvor livsoplysning og menneskeligt nærvær går hånd i hånd.

Foredrag i 2026-2027

Torsdag 10. september 2026 kl. 9.30-12
Døden på recept - når samfundet skal tage stilling til dødshjælp
v. Freja Polonius

Torsdag 22. oktober 2026 kl. 9.30-12
Morfar var Kinamissionær – dansk mission i Manchuriet i mere end et halvt århundrede
v. Johs Kühle

Torsdag 26. november 2026 kl. 9.30-12
Storm P – den folkelige evangelist
v. Niels Christian Kobbelgaard

Torsdag 21. januar 2027 kl. 9.30-12
J.S. Bach – hans inspiration fra Luther og liturgi
v. Poul S. Jacobsen

Torsdag 18. februar 2027 kl. 9.30-12
Det litterære Frederikshavn – om Hulda Lütken, Bent Haller og Per Petterson
v. Lars Christian Mikaelsen

Torsdag 1. april 2027 kl. 9.30-12
I begyndelsen var Ordet – om det filosofiske Johannesevangelium
v. Kasper Bro Larsen

Praktisk information

Afholdes torsdage kl. 9.30 – 12.00.

Pause kl. 10.30 – 11 med forfriskning og formiddagskaffe.

Deltagerbetaling:

Enkeltarrangement: Kr. 40,-

Sæsonbillet for hele forløbet: Kr. 200,-

Tilmelding ikke nødvendig.

Kontakt

Kurt Hansen, viku@webspeed.dk

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed