Kirkecafé for udviklingshæmmede voksne
Kirkecaféen er for udviklingshæmmede voksne fra hele Frederikshavn kommune. Ledsagere, pårørende og venner er velkomne.
Vi mødes i kirken, vi tænder lys og præsten byder os velkommen og fortæller en historie fra bibelen. Der er altid stillet ting frem, vi skal se på og tale om. Og så er der flot musik at lytte til og synge med på. Organisten spiller både orgel og klaver og vi kan nynne og synge, som vi får lyst til. Det er en rigtig, men kort gudstjeneste med både Fader Vor og velsignelse.
Fra kirken går vi ind i den store sal, hvor der er kaffebord og kage. Her er der også tid til lidt sjov med både optræden og underholdning.
Pris for kaffe og kage er 40 kr. og er gratis for ledsagere.
Der er kirkecafé en gang hver måned på tirsdage kl. 19.00 - 20.45.
Kirkecafé deltagerne er også velkomne til gudstjenesterne hver søndag kl. 10.30.
Kontakt
Jytte Schaltz
Tlf. 20 48 42 66
jytteschaltz@gmail.com