Børnerytmik i kirken | Abildgård kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Børnerytmik i kirken

Børnerytmik i kirken er musikalsk legestue for børn i alderen 1-3 år sammen med forældre eller bedsteforældre.

Vi mødes i kirken til  en hyggelig time en gang om ugen og vi laver en masse musik sammen. BørneRytmik i kirken henvender sig til børn, som er blevet for store til at gå til Babysalmesang, og som er i alderen 1-3 år.

Vi skal synge, danse og lege, bruge både trommer, rasleæg og flotte tørklæder. Vi skal nyde stjernehimlen og slappe af til stille musik.

Og måske kigger vores lille Kirkemus indenfor…

Vi vil opleve kirken med alle sanser, synge, danse og lege både nye og kendte salmer og sange.

BørneRytmik er en dejlig måde at være sammen på og blive fortrolig med kirkens værdier og stemninger.

BørneRytmik er stedet, hvor I kan mødes med andre børn og forældre.

Praktisk info

8 tirsdage.
Der er frugt, vand og kaffe klar fra kl. 15.30, så drop bare ind.
Maks. deltagerantal: 12.

Pris: Kr. 140,- for alle 8 gange.

Underviser

Lærer Anne Luff, tlf. 29 70 74 44.

Tilmelding til Børnerytmik oktober 2021