Du har lov at være dig

Gud og spaghetti er for børnefamilier. Her holdes gudstjeneste og serveres spaghetti i ulvetimen. Perfekt for børnefamilier. Her er jeg frivillig medarbejder og er med i både planlægningen og det praktiske arbejde omkring gudstjenesterne.

Da jeg gik ind i arbejdet, blev jeg postitivt overrumplet. Det blev et nyt kapitel i mit liv, hvor jeg har fået mange nye venner. Her er energier, som varmer helt ind i marven, og det man satser, får man hundrede gange igen. Her mødes man altid af umiddelbar positivitet, og man bliver glad - også i svære perioder.

Det frivillige arbejde er en saltvandsindsprøjtning. Man kan både yde og nyde, og opgaverne tilpasses den enkelte, så man altid kan klare det og få noget positivt ud af det. Her mødes man af stor omsorg.

Her er vi fælles om noget, og man er med til at gøre noget for andre. Her kan man bidrage med det, man kan. Du har lov at være dig og bliver ikke påduttet noget. 

Rikke Balck